TV-STJERNER I BLODIGT OPGØR

Normalt får de folk til at grine. Men der står gys og drama på skemaet, når komikeren Jonas Schmidt og TV-kendissen Thomas Skov Gaardsvig torsdag aften skal ud i en blodig slåskamp.
Jonas Schmidt, kendt som manden inde i Dolph og diverse sjove roller på TV, og Thomas Gaardsvig, den irriterende praktikant fra Anders Lund Madsens talkshow og manden bag flere programmer på bl.a. DR Mama, skal slå og sparke hinanden i en showkamp under et professionelt MMA-kampstævne på torsdag i København.
Thomas Skov: Nøgen
Og taktikken fra begge er klar: Det bliver blodigt:
- Jeg vil bruge min vrede til at gøre ham bange, og så vil jeg slå til, lyder det selvsikkert fra Jonas Schmidt.
- Min plan er, at jeg skal tæve ham, skryder Thomas Gaardsvig tilbage.
Så måske ender det hele alligevel med et sundt grin.
Kampen optages i øvrigt af DR i forbindelse med en programserie, hvor Thomas Gaardsvig skal prøve kræfter med ti forskellige sportsgrene.
Praktikanten og Flotte Fyr: Hede nøgenbilleder