TV2: Katrine Hertz Mortensen gik ikke over stregen

Katrine Hertz Mortensen gik ikke over stregen, da hun blandede Malou Stellas evne til at synge og opdrage sit barn sammen for rullende kameraer i tirsdagens Go' Morgen Danmark. Det slår hendes chef, TV2-redaktøren Jes Schrøder nu fast.
Læs også: Malou Stella langer ud efter morgen-værterne
- Jeg så indslaget i går (tirsdag), og jeg synes slet ikke, der er noget at komme efter. Malou Stella er en offentlig figur, der i årevis har udstillet sig selv og sin søn i tv-serien De unge mødre. Derfor må hun finde sig i lidt mere end andre, lyder det fra Jes Schrøder til TVTID.dk (link fjernet).
TV2-redaktøren står fuldstændig bag både Katrine Hertz Mortensen og hendes kollega Mikkel Beha Eriksen.
Læs også: Katrine Herzt Mortensen nægter at undskylde over for Malou Stella
Heller ikke i forhold til, om det er rimeligt at blande den unge mors søn ind i billedet, mener TV2-redaktøren, at hans værter har trådt ved siden af.
- Malou Stella - eller Malou Navarana - har selv valgt at lade sin søn være med i et tv-program, hvori han spiller en rolle. Når hun så igen optræder offentligt i forbindelse med, at hun udsender en popsingle, må hun være forberedt på lidt af hvert, siger chefen.