Nyheder26. april 2022

Twerk Queen Louise Kjølsen er en del af skræmmende statistik: Får stadig tårer i øjnene af at tale om sin voldtægt

Ligesom Louise Kjølsen gjorde, efter hun blev voldtaget, bliver flere og flere bevidste om, hvad der betragtes som en voldtægt. Det viser en ny rapport
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

“Har du inden for de seneste fem år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, det vil sige, at en person har haft eller har forsøgt at have samleje med dig, uden at du samtykkede heri?”

Det spørgsmål har endnu flere kvinder end tidligere svaret ja til.

En ny rapport fra Justitsministeriet viser nemlig, at siden den nye samtykkelov blev indført, så er flere blevet bevidst om, at de er blevet udsat for en voldtægt

En af dem, der har forsøgt at få flere til at forstå, at voldtægt ikke kræver blå mærker og flækkede læber, før de er sket, er 34-årige Louise Kjølsen – også kendt som Twerk Queen.

Det gik nemlig selv op for hende, hvad hun var blevet udsat for, da det var for sent at gøre noget ved det.

Hun blev voldtaget af en, hun allerede havde haft sex med, havde tillid til og stolede på.

– Problemet for mig i den situation var, at ved den “typiske voldtægt,” som jeg kulturelt har lært om, går en kvinde på en mørk gade alene og bliver hevet ind i en busk eller sidegade af en stor mand, der truer hende med vold og siger, “nu vil jeg voldtage dig”, siger Louise Kjølsen til SE og HØR.

Så på trods af at hun ved, at det, der sker, er forkert, er det svært at koble det til en forbrydelse.

– Jeg siger “stop” og “nej,” men min hjerne er ikke i stand til at se, at det her er en voldtægt, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/twerk_queen.jpg
 Foto: Instagram / @twerkqueenlouise

Louise Kjølsen har i flere år forsøgt blandt andet at aflive de myter, der ellers altid har været forbundet med en voldtægt. Foto: Instagram / @twerkqueenlouise

Det er først et par dage efter, at det går op for Louise Kjølsen, hvad der er sket. På et seminar om netop voldtægt i hendes praktik som psykolog, fortæller hendes chef om alle myterne omkring voldtægt, og hvordan de rent faktisk finder sted.

– Så bliver jeg i løbet af dagen mere og mere bleg, og en af mine rigtig dygtige kollegaer hiver mig til side og siger “er du okay?”, hvorefter jeg siger, at jeg tror, jeg er blevet voldtaget i weekenden, siger hun.

flere har oplevet det samme

Noget tyder på, at Louise Kjølsen ikke er den eneste, der gennem tiden har haft svært ved at aflive myten om, at voldtægt skal give skrammer og skal ske i en mørk gyde af en fremmed mand.

I 2021 svarede 3,4 procent af de adspurgte kvinder i en offerundersøgelse fra Justitsministeriet, at de var blevet udsat for voldtægt eller forsøg på det inden for de seneste fem år.

Det svarer til mellem 62.000 og 81.000 kvinder i alderen 16-74 år.

Sammenlignet med 2020, før samtykkeloven blev indført, var tallet på 2,4 procent, hvilket svarer til 43.000 til 59.000 kvinder.

Der er altså sket en stigning.

Gammel lov

Voldtægt blev tidligere først betragtet som en voldtægt, hvis der blev brugt vold eller trusler om vold, eller hvis samleje blev gennemført, selvom offeret var ude af stand til at sige nej, ellers var der ikke tale om voldtægt.

Ny lov (Trådte i kraft 1. januar 2021)

I den nye lov er der lagt vægt på samtykket til sex. Hvis samlejet gennemføres uden samtykke, betragtes det som en voldtægt.

Kilde: Retsinformation

For Louise Kjølsen, der blandt andet har samarbejdet med Sex og Samfund om at sprede budskabet, er det en god nyhed, at tallet er steget.

– Det er jo ikke fordi, der er flere, der bliver voldtaget, det er, fordi vores kulturelle opfattelse af voldtægt er blevet gjort mere akkurat og sammenlignelig med det, der rent faktisk finder sted.

– Folk får lige pludselig et sprog og nogle begreber til at forstå, at deres følelse er rigtig, når de mærker noget, der ikke er rart, hvor jeg tror, at man før i tiden skubbede det langt væk og kaldte det “uheldigt,” at det skete, siger hun.

Efter resultaterne af den nye rapport er kommet frem, mener Justitsminsiter Nick Hækkerup (S), at “i den bedste af alle verdener”, kan samtykkeloven give en kulturændring.

– Derfor er det selvfølgelig interessant, at undersøgelsen peger på, at lovgivningen kan have haft en betydning for offerets forståelse af, hvornår vedkommende er blevet udsat for en voldtægt, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Meget sårbart og intimt

Louise Kjølsen får indimellem stadig henvendelser fra personer, der har fået et nyt syn på et overgreb, de selv har oplevet. Det sker, efter at hun i flere sammenhænge har fortalt om sin voldtægtshistorie.

– Selvom det er hårdt at høre, så bliver det meningsfyldt at tale om noget, der er så enormt sårbart og intimt og gør enormt ondt, siger hun og fortsætter.

– Selv nu kan jeg da godt få lidt tårer i øjnene, når vi snakker om det, selvom det er mange år siden, og jeg har sagt det her utallige gange.

– Men det er bare et enormt sårbart minde at dele, men fordi det gør en forskel for nogle andre, så bliver det lige pludselig meningsfuldt at gøre.

På trods af at de nye tal viser, at samtykkeloven virker, så mener hun ikke arbejdet er færdigt endnu.

– Jeg synes, det er dejligt, at vi håndterer, når en voldtægt har fundet sted, men mit sådan helt naive mål er, at der skal finde nul voldtægter sted, slutter hun.

I den nye rapport fra Justitsministeriet understreges det, at det er befolkningens oplevelser af forskellige former for kriminalitet, der måles og altså ikke anmeldelser.

Sponsoreret indhold