Nyheder20. december 2024

Ubberup Højskole lukker

Højskolen i Kalundborg lukker i det nye år, lyder det på Facebook

LÆS OGSÅ: Julegudstjeneste er aflyst efter fund af rotte

Ubberup Højskole i Kalundborg lukker i det nye år.

Nærmere sagt i slutningen af januar 2025.

Det skriver højskolen i et opslag på Facebook fredag aften.

- Efter 125 år som en højskole med de sidste 24 år dedikeret til personlig udvikling, livsstilsændringer og fællesskab, har de sidste år været en svær tid med mange udfordringer.

- De senere år har bragt store forandringer, der har påvirket højskolens fremtid. Sociale medier og digitale platforme har gjort personlig udvikling tilgængelig hjemmefra, skriver højskolen.

Ubberup Højskole skriver videre, at for få tilmeldinger til vinterens kurser ligger til grund for lukningen.

Ubberup Højskole i Kalundborg er blandt andet kendt fra TV 2-programmerne "Livet er fedt", som man kunne se for første gang tilbage i år 2000.

Sponsoreret indhold