Nyheder22. juli 2023
Udenrigsministeriet advarer danske turister: - Udvis forsigtighed
Som følge af en naturbrand udsender Udenrigsministeriet en advarsel til danske turister på Rhodos
Danske turister advares nu imod naturbranden, der spreder sig på Rhodos.
Foto: Ritzau ScanpixDet var formentlig ikke den solferie, danske turister havde forventet.
På den græske ø Rhodos hærger der nemlig lige nu en voldsom skovbrand, som spreder sig i ferieparadiset.
Det har nu fået det danske Udenrigsministerie til at udsende en advarsel til danske turister.
- Naturbrand midt og øst på Rhodos. Veje kan være lukkede. Udvis forsigtighed, hvis du opholder dig tæt på Asklipieio, Kiotari, Lardos og Pilonas. Følg de lokale myndigheders anbefalinger. Hold dig opdateret via medierne, myndighederne, dit hotel og rejsebureau, skriver de i et tweet.