Nyheder1. november 2016

Uffe Ellemann-Jensen hacket og afpresset

Uffe Ellemann-Jensen havde en ubehagelig oplevelse, da hans computer blev hacket. Gerningsmanden eller gerningsmændene krævede nemlig penge, hvis den tidligere udenrigsminister igen ville have adgang til sine private billeder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uffe_ellemann-jensen_cp.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Uffe Ellemann-Jensen havde brugt måneder på at sortere og scanne tusindvis af gamle, private lysbilleder. Men lige pludselig en dag kunne den tidligere udenrigsminister og formand for Venstre ikke få adgang til sine mange billeder på computeren.

Uffe Ellemann-Jensen var nemlig blevet hacket, og alle hans billeder og filer på computeren var blevet krypteret.

Men problemerne stoppede på ingen måder dér.

For hackeren forlangte at få 4.000 kroner for at låse filerne op. Og betalte han ikke inden en uge, ville beløbet blive fordoblet.

Men dét ville Uffe Ellemann-Jensen ikke finde sig i, fortæller han i et interview med BT:

- Fandeme nej, tænkte jeg.

I stedet valgte Uffe Ellemann-Jensen at skrotte den gamle computer og købe en ny. Det betød et kæmpe stykke arbejde med at scanne og sortere de tusindvis af billeder én gang til.

- Jeg begyndte helt forfra med et nyt mailprogram og installerede de sikkerhedssystemer, der skal til. Det tog rigtig lang tid, og jeg brugte formentlig flere penge på det, end hvis jeg havde betalt. Der fór en djævel i mig, og jeg ville ikke betale, fortæller Uffe Ellemann-Jensen til BT.

I dag, 1. november, fylder Uffe Ellemann-Jensen 75 år. Se et galleri med fødselaren herunder:

Uffe Ellemann-Jensen fylder 75 år

Sponsoreret indhold