
Uhyggeligt fund i karameller: Fyldt med tegnestifter

LÆS OGSÅ: Sara stod bag karamel-reklame på TikTok
Det skulle have været en sidste skoledag fyldt med sjov og ballade – og naturligvis en masse karameller.
Men sidste skoledag for eleverne på Sankt Annæ Gymnasium Grundskole er nu aflyst på grund af sidstnævnte: Karamellerne.
Tidligere i dag blev der således fundet tegnestifter i flere af karamellerne, skriver Avisen Danmark.
- Imens der var afslutning i koncertsalen, kom der meldinger om fund af lange tegnestifter i nogle karameller, skriver skoleleder, Malene Wegener Knudsen, ifølge Avisen Danmark i en besked til forældrene.
I alt fandt man tegnestifter i otte af karamellerne. Og havde elever slugt dem, kunne det være endt utrolig livsfarligt.
- At de blev fundet betyder, at nogle havde tegnestifterne inde i munden. Ingen er kommet til skade, understreger Malene Wegener Knudsen ifølge Avisen Danmark.

Indtil videre er det ikke lykkedes ledelsen på skolen at finde ud af, hvem der havde puttet tegnestifter i karamellerne. Det vil fortsat blive undersøgt.
Imens har ledelsen valgt at aflyse sidste skoledag for niendeklasserne. I stedet er de ældste elever blevet hjem.