Nyheder16. november 2011

Ulf Pilgaard fejrede fødselsdag på hospitalet

Komikeren indlagt med byld på lungen og måtte tilbringe sin 71-års-dag i sengen
Ulf Pilgaard er i mindst et par dage endnu indlagt på Gentofte Hospital
Ulf Pilgaard er i mindst et par dage endnu indlagt på Gentofte Hospital
 Foto: ALL OVER

Da Ulf Pilgaard i går fyldte 71 år kunne han ikke fejre dagen hjemme i Hellerup med Fru Gitte.

I stedet måtte den folkekære skuespiller fejre dagen på Gentofte Hospital, hvor han i weekenden blev indlagt på lungemedicinsk afdeling. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Han er indlagt med en byld på lungen, og skal blive på hospitalet nogle dage endnu, men selv mener han ikke det er særligt alvorligt:

- Herregud, der er blot tale om en mulig byld i den ene lunge, og den er forholdsvis ufarlig, fortæller han til formiddagsavisen.

Sponsoreret indhold