
Cirkusrevyen aflyst: Ulf Pilgaard indlagt

Cirkusrevyen måtte onsdag aften aflyse sin forestilling, efter at en af revyens helt store stjerner – 77-årige Ulf Pilgaard – er blevet indlagt.
Det skriver BILLED-BLADET.
Den 77-årige skuespiller er blevet indlagt for at blive undersøgt for mavesmerter, der har stået på i mere end en uge. Derfor valgte man onsdag aften at aflyse den planlagte forestilling på Dyrehavsbakken.


Ulf Pilgaard får ingen tilbud: Jeg kunne ligeså godt være død
- Ulf er indlagt til undersøgelse, og vi ved ingenting. Vi må bare vente og se, indtil resultatet foreligger, siger en fåmælt Lisbet Dahl til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Vi spiller igen i aften (torsdag, red.). Vi har byttet rundt på numrene og gjort forskellige ting, så jeg tror, det kommer til at fungere, tilføjer hun over for ugebladet.

Ulf Pilgaard i chok over dødsfald: Det er ufatteligt

Ulf Pilgaard: Trofast ægtemand til det sidste
Cirkusrevyen havde i år premiere 12. maj, og sidste forestilling er fredag den 31. august kl. 21.00.
Foruden Ulf Pilgaard spiller Lisbet Dahl, Amalie Dollerup, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard også med i dette års revy.