Nyheder8. december 2018

Ulf Pilgaards fede jul: Jeg smovser løs

En kæde af uheldige skavanker forvandlede i sommer Ulf Pilgaard fra slank til mager. Det kommer ham til gode her i den søde juletid.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ulf_pilgaard_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, lyder et gammelt mundheld.

Lige netop sådan føler 78-årige Ulf Pilgaard det nu, hvor han er på toppen igen, efter at han i sommer måtte melde pas til Cirkusrevyen på grund af blødende mavesår, faldende blodtryk, brækkede ribben og diarré.

Især sidstnævnte satte ham skakmat og tappede ham for al energi og adskillige kilo.

– Men det er jo fantastisk nu. Jeg, som ellers var holdt op med at spise frokost for at holde formen, er nu sat på fedekur, så jeg kan vælte mig i sylte, ribbenssteg, og hvad ved jeg, siger han glad.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulf_pilgaard_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg er præstesøn og læste selv teologi som ung. Nogle siger, der er mere mellem himmel og jord. Det er jeg enig i – jeg kalder det bare Gud, fastslår Ulf, som imidlertid ikke har meget tilovers for fanatisme. (Foto: Thomas Laursen)

Lever du endnu?

Bortset fra at vægten endnu er i underkanten, har Ulf længe været fit for fight. Et faktum, der kommer bag på rigtig mange, erfarer han, når han er på tur med sit foredrag ”Mit liv som Ulf”.

– Det er lige før, folk udbryder:

– ”Guud, lever du endnu, og kan du overhovedet stå på benene?”, udbryder skuespilleren.

For selv om det i begyndelsen irriterede ham grænseløst, at hans sygdomsforløb blev blæst ud af proportioner, tager han det nu fra den muntre side.

– Det er jo altid lidt ærgerligt nærmest at blive lagt i graven før tid. Men værst er, at jeg synes, det virker respektløst over for dem, der er virkeligt syge.

– For mit vedkommende var det en kæde af banaliteter, der satte mig ud af spil.

– Men når det så bliver sat op i samme liga som Kim Larsen og Morten Grunwalds sygdomme, så bliver jeg faktisk flov.

Jul som med Gitte

Det skal dog ikke få lov at ødelægge hans juleglæde, når julen fejres nøjagtigt som dengang, Gitte stod ved roret derhjemme.

– Hun er her jo stadig på en måde. Svæver rundt i nærheden, kan man kalde det. Det er kun rart. Tænk, alt det skønne, jeg kan tænke tilbage på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-img_1820.jpg
 Foto: All Over

– Den første jul uden Gitte var den sværeste. Nu er det 3. gang uden hende, og vi føler alle sammen, at hun er med os alligevel. Vi fejrer også julen, som vi ville have gjort det, hvis hun havde været her, fortæller den 78-årige skuespiller. (Foto: Aller Media)

– Hun var en personlighed helt for sig. Ellers havde jeg jo heller ikke giftet mig med hende.

– Hun holdt af smukke – ofte sindssygt dyre – ting. Hvis jeg så pippede lidt over det, sagde hun blot:

– ”Jamen tænk på, at jeg repræsenterer dig”. Så sagde jeg ikke mere, erindrer han.

En af traditionerne, der bliver holdt fast i, når Ulf slår dørene op for familien juleaften, er, at der skal gås på bordet.

– And og flæskesteg får man hele året. Men gås, det er bare til jul.

– Sådan har det altid været hos os, så sådan bliver det også i år.

Sponsoreret indhold