Nyheder27. april 2015

Ulla Essendrop: Jeg er taknemmelig

Ulla Essendrop er taknemmelig for mange ting i sin hverdag, blandt andet forholdet til kæresten Jimmy
Af af
Ulla Essendrop sammen med kæresten Jimmy
Ulla Essendrop sammen med kæresten Jimmy
 Foto: All Over Press



Ulla Essendrop er den rolige og altid smilende vært på tv. Hun bruger meget af sin tid på at reflektere og være taknemmelig. En taknemmelighed som ikke mindst kommer ud af hendes parforhold med Jimmy Bøjgaard.

LÆS OGSÅ: Louise Wolff: Det perfekte forhold findes ikke

At være studievært på landsdækkende tv først inden for sport og nu på "Aftenshowet" har gjort hende til et kendt ansigt og for nylig stemte Billed Bladets læsere hende for anden gang ind på en førsteplads i kategorien "Årets kvindelige tv-vært" i bladets prestigefyldte årlige kåring af tv-personligheder.

Ulla Essendrop bliver ofte genkendt, men der er en vis sandsynlighed for, at de tror, det er en anden, de har set: Meget ofte forveksles hun med TV 2's studievært Divya Das. Hvilket morer dem begge, siger Ulla Essendrop til SØNDAG:

- Vi forstår det ikke rigtig, for vi synes ikke selv, at vi ligner hinanden. Men det er da meget pudsigt at blive rost for et eller andet, Divya har gjort, siger hun til SØNDAG.

LÆS OGSÅ: Michéle Bellaiche blev ikke skilt fordi hun kedede sig


Inden Ulla Essendrop lægger sig til at sove om aftenen, tager hun sig tid til at lade tankerne vandre gennem dagen. Hvordan har den været? Hvad gik måske ikke så glat? Hvad gik godt? Og hvilke udfordringer venter i morgen?

- Jeg vil ikke sige, at jeg er religiøs. Men jeg bruger tro som mit private refleksionsrum. Jeg bruger det om aftenen, når jeg skal sove, og tænker over, hvad jeg har at være glad for præcis den dag, og hvad jeg har brug for styrke til i morgen eller i den tid, der kommer, siger hun til SØNDAG.

LÆS OGSÅ: Mette Blomsterberg vil have en mand der klapper hende bagi

Men hun har også en mindre energisk og mere eftertænksom side, der er blevet tydeligere, siden hun for nogle år tilbage blev kæreste med studievært Jimmy Bøjgaard. Og så føler hun nu en stor taknemmelighed hver dag:

- Meget af det kommer fra Jimmy. Han er et godt menneske, der altid vil hjælpe, hvor der er behov. Det kan jeg lære meget af. Den sætning, vi siger allermest derhjemme, er, at vi har det simpelthen så godt. En gang imellem sker der noget, så folk omkring en har det rigtig skidt. Nogle bliver syge eller mister deres forældre. Det kan være os i morgen. Det ved vi jo ikke. Og så ville det være virkelig dumt, hvis man ikke havde været glad for sine gode dage, mens de var der, siger hun til SØNDAG.

Sponsoreret indhold