Nyheder12 timer siden

Usædvanligt syn på dansk strand: Den er stendød

Det er ikke hverdagskost, at se den type dyr i Danmark

Der er noget helt specielt ved den hval, der er skyllet i land i weekenden på en strand ved Houvig, der ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hvalen, der er en vågehval, er nemlig død for nylig, og derfor er den helt frisk, skriver TV Midtvest.

Jens Henrik Jakobsen, der er vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Vestjylland, oplyser til mediet, at det normalt kun er hvaler, der har været døde i længere tid, der skyller i land.

- Den (hvalen, red.) er lige død, for den er ikke ildelugtende, og det er meget specielt. Vågehvaler opholder sig normalt langt ude, og når de dør derude, så vil de være mere eller mindre opløst og lugte, inden de bliver skyllet ind på land, siger han til TV Midtvest.

Derfor må hvalen være død tæt på land, vurderer Jens Henrik Jacobsen, der har næsten 30 års erfaring.

Den døde vågehval er fire meter lang.

Sponsoreret indhold