Nyheder6. marts 2023

Vanvittigt væsen: Har 16.000 øjne og pigge på ryggen

Da forskerne fandt det mærkelige dyr, troede de ikke deres egne øjne. Heller ikke dyrets øjne
En bandit uden lige.
En bandit uden lige.
 Foto: Katrina Kenny & University of Adelaide

Har Synoptik problemer med regnskabet, skal de bare have to styks Anomalocaris forbi biksen.

Dyret har nemlig 16.000 øjne, der alle - ifølge ZME Science - fungerer, som hos os mennesker.

Og det er faktisk ikke det eneste mærkværdige ved det uddøde dyr, som levede for 500 millioner år siden.

Den har også enormt stærke kæber og pigge på ryggen.

Med dem var den et sandt rovdyr under vandet, der kunne få andre dyr til at ryste i bukserne.

Billedet her er en rekonstruktion af dyret.
Billedet her er en rekonstruktion af dyret.
 Foto: Wikipedia

Dyret var knap en meter lang og lignede en form for reje.

Hvilket forskerne også troede i første omgang.

For da Anomalocaris blev opdaget, troede de ikke, det var et dyr for sig selv.

De var sikre på, det bare var en klump af en masse reje-haler og lignende.

Og hvor tog de dog gevaldigt fejl.

For i 1980'erne blev det for første gang en offentlig sandhed, at dyret faktisk var sin helt egen race.

Sponsoreret indhold