Nyheder13. juli 2015

Brandvarm sommer: Vejrpigen stadig nyforelsket

Når sommeren går på hæld, skal Cecilie Hother og hendes nye kæreste bestige de franske alper sammen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cecilie_hother_peter_grosen_6.jpg
 Peter Grosen

I slutningen af august bestiger Cecilie Hother sammen med syv andre amatørklatrere Mont Blanc i de franske alper til fordel for projektet Climb for Charity, der støtter Børneulykkesfonden.

Det kunne godt være en hård omgang at træne sig op til, men den kønne TV-vært har styr på motivationen. Hun skal nemlig have sin kæreste, den 45-årige IT-chef Thomas Honoré, med op ad bjerget.

– Jeg har en regnorms rygrad, når det kommer til træning. Så hvis det var en, der lå derhjemme på sofaen, ville det være svært at komme ud og gå lange ture. Men vi holder hinanden op på, at vi får det gjort, og så gør vi det sammen, fortæller den 36-årige vejrpige, der efter et års kærlighed stadig er meget nyforelsket i Thomas.

[node:aller-related-content]

https://imgix.seoghoer.dk/vandrepiger-pg-011099_3.jpg
 Peter Grosen

– Vi er stadig 120 procent nyforelskede, lød det fra den lattermilde Cecilie Hother, der heller ikke efterlod nogen tvivl om det i selskab med sin sympatiske kæreste. (Foto: Peter Grosen)

Det forelskede bjergbestigerpar, der bor sammen i Lyngby, mødte hinanden, da de for fire år siden cyklede med Team Rynkeby til den franske hovedstad.

– Det var helt klart Thomas, der skubbede mig til Paris. Måske bliver det også ham, der skubber mig til toppen af Mont Blanc, lyder det fra en grinende Cecilie Hother, der til dagligt trives rigtig godt i selskab med sin kærestes to teenagesønner på 15 og 17 år.

– I går lavede Cecilie jordbær med chokolade sammen med min yngste søn. De er meget glade for hende, fortæller vejrgudindens store kærlighed.

Sponsoreret indhold