Nyheder28. oktober 2014

Venner: Nu ligger hele serien online

Er du vild med den humoristiske sitcom? Nu kan alle 10 sæsoner streames på Netflix
De seks venner som vi kender dem
De seks venner som vi kender dem
 Foto: All Over Press



5.192 minutter, 86 og en halv time eller lige omkring 3 en halv dag. Så lang tid vil det tage at se alle 236 afsnit af tv-serien "Venner" - noget der bliver muligt, når streamingtjenesten Netflix den 1. november gør alle 10 sæsoner af kultserien tilgængelige.

LÆS OGSÅ: Kan du kende dem? Sådan ser Venner-stjernerne ud i dag

Det er første gang, hele serien kan streames.

Serien, der først havde premiere i USA i september 1994, kørte i 10 år. Her hjemme var det TV2, der sikrede sig rettighederne, og siden 1990'erne er serien om de seks venner på Manhattan blevet genudsendt flere gange.

LÆS OGSÅ: ENDELIG: Her bliver venner-stjerner genforenet?

Det var i "Venner", at skuespillerinden Jennifer Aniston for alvor brød igennem som den modebevidste og kærlighedsforvirrede Rachel. Da serien rundede af i 2004, sad mere end 52 millioner amerikanere klistret til skærmen.

Det har flere gange været rygtet, at tv-serien ville vende tilbage som film eller med en ny sæson, men dette er indtil videre blevet afvist af både manuskriptforfattere og skuespillerne i serien.

Sponsoreret indhold