Vermund og Messerschmidt afviser EU-forsvar: Uklart og håbløst

Straks efter nyheden om en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet blæser både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til kamp for at bevare forbeholdet.

Det oplyser deres to partiers formænd søndag aften.

- Jeg synes i virkeligheden, at det er utidigt at misbruge den ulykkelige situation i Ukraine til at få forbeholdet afskaffet, siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

- Især fordi vi ikke har noget idé om, hvad det er for en EU-hær, som Paris, Bruxelles og Berlin gerne vil bygge.

- Vi kan se, at EU har alle mulige engagementer rundt om i verden: Mali, Sahel (region langs Sahara-ørkenen i Afrika, red.), Kap Horn og så videre. Er det der en EU-hær skal bruge? Så vil jeg betakke mig for, at Danmark skal være en del af det.

Han mener ikke, at der er noget behov for, at Europa udvikler et alternativ til Nato.

- Det er ikke nogen sikkerhedsgaranti at bede Paris passe på Danmark. Det er nærmest en trussel, siger han.

Samme indstilling har Nye Borgerliges formand, Pernille Vermun:

- Vi har et Europa, hvor stor del af de lande, der er en del af EU's forsvarspolitik, ikke kan forsvare sig selv i dag, siger hun.

- Vi har historisk set været meget afhængig af amerikanerne og briterne. Og er det stadig. Tanken om, at EU kan være en eller anden garant for Danmarks frihed og sikkerhed er for mig at se helt håbløst.

De to oppositionspartier får uvant følgeskab af Enhedslisten, der også kommer til at tale for at bevare forsvarsforbeholdet, oplyser partiets politiske ordfører, Mai Villadsen.

- Det er sådan, at EU's forsvarssamarbejde og udenrigspolitik for dens sags skyld ikke er på plads. Så jeg føler og frygter, at vi melder os ind i en klub, hvor vi ikke kender regler, siger hun.

- Hvor vi risikerer, at det udvikler sig til en regulær EU-hær, der skal ud og føre krige, som vi i Enhedslisten ikke ønsker.