Nyheder31. januar 2018

Cecilie Beck om skilsmissen fra Tantholdt: - Vi blev for hårde ved hinanden

Journalist Cecilie Beck åbner nu op om sin skilsmisse fra journalistkollagen Rasmus Tantholdt, som hun blev skilt fra i sommeren 2016. - Selvom der da også har været nogle gigantiske lortedage, og jeg virkelig synes, jeg har været nede og kysse bunden på nogle måder, så ligger der altså også nogle væsentlige erkendelser i sådan en rejse, fortæller Cecilie Beck
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/bb-732757.jpg
 Foto: All Over Press

I sommeren 2016 valgte journalistparret Cecilie Beck og Rasmus Tantholdt at lade sig skille efter at have været sammen i næsten 10 år.

Dengang kaldte eksparret, der nåede at være gift i seks år, skilsmissen for ganske ”udramatisk”, men ellers ønskede hverken Beck eller Tantholdt at sætte ord på bruddet.

Nu har Cecilie Beck, 47, dog valgt at åbne op om bruddet fra sin TV-kollega. I et stort interview med Alt for damerne fortæller TV 2-værtinden, at skilsmissen var en smertefuld tid at komme igennem, og at det var svært at miste den person, man havde betragtet som sin soulmate:

– Og det er selvfølgelig en enormt smertefuld erkendelse, at det, som man troede var verdens stærkeste enhed, i virkeligheden er to dele. Når det så er sagt, er det også meget lærerigt for sådan en som mig, som ikke har været alene, siden jeg var 22-23, for der er fandeme sket meget på 25 år. Ting, som man ikke nødvendigvis mærker eller erkender, når man er sammen med et andet menneske, fordi man ikke kan mærke sig selv i helt samme omfang. Det kunne jeg i hvert fald ikke, siger Cecilie Beck i det store og ærlige interview med Alt for damerne.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-42068.jpg
 Foto: All Over Press

Cecilie Beck, 47, og Rasmus Tantholdt, 44, nåede at være gift i seks år. Foto: All Over

Hun tilføjer:

- Det har været rigtig sundt at mærke, hvem jeg selv er som 47-årig. Og selvom der da også har været nogle gigantiske lortedage, og jeg virkelig synes, jeg har været nede og kysse bunden på nogle måder, så ligger der altså også nogle væsentlige erkendelser i sådan en rejse. Og noget styrke. Jeg synes, man henter noget styrke i at opdage, at selvom noget af det værste, man kan forestille sig, sker, så kan man alligevel komme stærkere ud af det, siger Cecilie Beck.

Cecilie Beck og Rasmus Tantholdt fandt sammen i 2007 og blev gift tre år senere, 29. november 2010. De nåede ikke at få børn sammen, men var ifølge Cecilie Beck ”soulmates” – hvert fald lige indtil ”kærligheden forsvandt”, som Beck selv udtrykker det:

– Og så blev vi for hårde ved hinanden, tror jeg. I de første år, når man er forelsket, synes man, at den, man er forelsket i, får det bedste frem i en og gør en til den bedst tænkelige version af en selv. Og hvordan der så sker en forvandling, der gør, at man pludselig får det værste frem i hinanden, det kommer jeg aldrig rigtig til at forstå, tror jeg. Det er fandeme et mysterium, siger Cecilie Beck i interviewet.

I galleriet herunder, lavet i forbindelse med parrets skilsmisse i 2016, kan du se flere billeder:

Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck er blevet skilt

Sponsoreret indhold