Nyheder8. oktober 2017

Advokat om ubåds-sag: Vi er der, hvor jeg ville tale med min klient om en tilståelse

Lørdag kom det frem, at dykkere har fundet Kim Walls hoved – og at hovedet ikke har kraniebrud eller voldsomme skader. Fundet af kraniet er så overvældende et bevis i sagen mod Peter Madsen, at han bør overveje at tilstå drab. Det fortæller forsvarsadvokat Mette Grith Stage til BT. Hun understreger på samme tid, at hun ikke kender til alle detaljer i sagen og derfor udtaler sig generelt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.2985323.jpg
 Foto: All Over

Den 47-årige ubådskaptajn Peter Madsen har i mere end otte uger fastholdt, at freelancejournalisten Kim Wall døde ombord på hans hjemmebyggede ubåd Nautilus, fordi hun fik en 70 kilo tung luge i hovedet.

Men den historie holder øjensynligt ikke vand.

I hvert fald kunne politiet lørdag fortælle, at Kim Walls hoved hverken har kraniebrud eller tegn på stump vold – noget, der ellers ville være nærliggende, hvis teorien om den 70 kilo tunge luge skal holde vand.

Fundet af Kim Walls hoved er et så overvældende bevis i sagen mod Peter Madsen, at den 47-årige ubådsentusiast og raketbygger bør overveje at tilstå drab.

Læs ALT om sagen her

Det fortæller forsvarsadvokat Mette Grith Stage til BT.

- Når Kim Walls hoved ikke bærer præg af stumpt vold, så er vi der, hvor man som forsvarer typisk vil tage en snak med sin klient, om at der er opstået en ny – alvorlig – udfordring for forsvaret, og i den forbindelse gøre ham opmærksom på muligeden for at sadle om og køre sagen som en tilståelsessag, siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage til BT.

Forsvarsadvokaten understreger på samme tid, at hun ikke kender til alle detaljer i sagen, og at hun kun kan udtale sig ud fra de informationer, der er blevet fremlagt i pressen.

Peter Madsens egen advokat Betina Hald Engmark er blevet gjort bekendt med de fund, som dykkere fra forsvaret gjorde fredag i Køge Bugt ud for Avedøre Holme.

Her fandt man foruden hovedet også Kim Walls ben og en kniv. Alle dele lå i poser, som var forsøgt tynget med blylodder.

Læs ALT om sagen her

Retsmedicinske undersøgelser har fastslået, at Kim Walls hoved ikke bærer tegn på kraniebrud, lige som der heller ikke er voldsomme skader mod kraniekassen. Peter Madsen har ellers forklaret, at den unge journalist blødte kraftigt fra hovedet, efter hun ifølge hans forklaring fik den tunge luge i hovedet.

Under lørdagens pressemøde fortalte drabschef Jens Møller, at eftersøgningen efter Kim Walls arme – der som de sidste ligdele mangler – fortsætter, ligesom Peter Madsen formentlig inden længe skal deltage i en rekonstruktion af hændelsesforløbet ombord ubåden Nautilus.

Her skal den 47-årige ubådskaptajn rekonstruere den faldulykke, som ifølge ham slog Kim Wall ihjel. Politiet skal også stadig undersøge, om hans udlægning af hændelsesforløbet og dødsårsagen – historien om den 70 kilo tunge luge – kan have sin rigtighed.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/raket-madsen-13092017_0.jpg
 Foto: Politifoto/Scanpix

De nye fund er yderst vigtige, da det stadig er uvist, hvad der præcist slog Kim Wall ihjel.

Læs ALT om sagen her

Den fundne torso har ikke endegyldigt givet svar på dødsårsagen – håbet er nu, at de nye fund kan kaste lys over den makabre sag og ikke mindst afsløre, hvad der skete i tidsrummet torsdag den 10. august kl. 20.30 til fredag formiddag klokken 10.34, hvor Nautilus og Raket-Madsen blev spottet i Køge Bugt – uden Kim Wall ombord.

Indtil fredag var det kun Kim Walls torso, der var fundet, siden af den 30-årige svenske freelancejournalist forsvandt under reportageturen ombord Raket-Madsen Nautilus tilbage i august.

Det var en forbipasserende cyklist, der 21. august gjorde det grufulde fund ved kysten på Amager. Få dage senere fastslog DNA-undersøgelserne, at torsoen tilhørte den dræbte Kim Wall.

Den 47-årige ubådskaptajn og raketentusiast har erkendt, at Kim Wall døde ombord på hans ubåd, men han fastholder stadig, at Kim Wall døde som følge af en tragisk ulykke, da hun fik en 70 kilo tung luge i hovedet.

At der nu ikke er fundet tegn på kraniebrud, svækker i høj grad Peter Madsens forklaring.

Raket-Madsen har forklaret, at han efterfølgende valgte at begrave hende til søs – og at liget af hende var intakt, da han dumpede det i havet.

Læs ALT om sagen her

Raket-Madsen og Kim Wall (billeder fra sagen)

Under det seneste retsmøde, der blev afholdt i denne uge, kom det frem, at Kim Walls lig havde talrige knivstik, der var blevet påført enten kort inden eller efter, at hun døde.

I obduktionsrapporten, der blev læst op i retten, står der blandt andet, at Kim Walls torso havde 15 knivlæsioner – ét i brystkassen og 14 i underlivet (her var de 10 stiklæsioner på ydre kønsdele, mens de fire stiklæsioner var i vagina).

Desuden kom det også frem, at der blev fundet små rester af fedt- og muskelvæv og knogler på Raket-Madsens kedeldragt.

Alle disse beviser modsiger hans egen forklaring om, at han ikke parterede liget.

Under retsmødet, hvor Raket-Madsen blev varetægtsfængslet i yderligere fire uger, kom det også frem, at politiet har fundet videoer af drab og tortur på den computer, som Peter Madsen nægtede at lade politiet undersøge. Der er ifølge politiet tale om "ægte drab" - blandt andet foretaget ved halshugning.

Efterforskerne ved dog endnu ikke, hvad der præcist slog Kim Wall ihjel.

Peter Madsens varetægtsfængsling blev forlænget yderligere fire uger ved retsmødet i denne uge.

Sponsoreret indhold