Nyheder22. september 2017

Mikkel Kesslers kæreste afslører: Vi skal giftes i udlandet

Det bliver ikke et traditionelt kirkebryllup, når Mikkel Kessler og Lea Hvidt siger ja til hinanden til næste år. Parret skal nemlig giftes i udlandet, afslører den kommende bokse-brud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lea_og_mikkel.jpg
 Foto: All Over Press

En uskreven regel siger, at man har ét år til at blive gift, når man først er blevet forlovet.

Det betyder, at boksehelten Mikkel Kessler og hans kæreste Lea Hvidt til næste år skal smedes i hymens lænker. Parret, der har været sammen i 10 år, blev nemlig forlovet tidligere på sommeren, efter at Mikkel Kessler faldt på knæ.

Men parret kommer formentlig ikke til at holde et traditionelt kirkebryllup – de skal nemlig giftes i udlandet.

Det afslører den kommende bokse-brud, Lea Hvidt, på sin blog.

Hun er så småt begyndte at planlægge drømmebrylluppet – og det er ikke en helt ligetil opgave:

– Faktisk har jeg været lidt i tvivl – jeg siger jeg, fordi Mikkel ingen bestemte ønsker har i forhold til det her, men jeg tror, at jeg er kommet frem til det helt rigtige nu. Vi skal giftes i udlandet, og det gør vores muligheder lidt anderledes, fortæller Lea Hvidt på sin blog.

- Det gør selvfølgelig også, at jeg har en masse ideer og tanker om det ene og det andet. Her er det specielt en fordel, at skulle gifte sig med en mand, som lader mig gøre (næsten) lige præcis, hvad jeg ønsker. Nogle vil måske sige “Jamen det er jo JERES fest”, hvilket selvfølgelig er helt rigtigt. MEN man skal også gøre det, man er bedst til, så derfor er det helt super, at jeg er den, der går i front, fortæller Lea Hvidt, der elsker at være kreativ og helt sikkert også har gode ideer til, hvordan deres dag bliver både uforglemmelig, personlig og smuk.

Lea Hvidt udgav for eksempel en inspirationsbog i 2015, ”DIY med Lea”, hvor man kan finde inspiration til at planlægge fester og store mærkedage. Så mon ikke også hun finder på kreative ideer til sit eget bryllup?

- På nogle områder er jeg lidt gammeldags. Der er nogle af de gamle traditioner som betyder så afsindigt meget for mig, og på andre områder er jeg helt med på nye tendenser. Jeg glæder mig afsindigt meget, og jeg ved det bliver magisk, men først er der lidt arbejde der skal laves og det glæder jeg mig også vanvittigt til, skriver Lea Hvidt på sin blog.

Det var også på bloggen, at hun i begyndelsen af august afslørede, at hun skulle giftes med Mikkel Kessler, som hun har dannet par med i 10 år.

- Den er god nok. Han har friet! VI SKAL GIFTES! Jeg skal lige vænne mig til at det er MIG, som siger disse ord. Men det er det altså nu! For et par måneder siden kunne vi fejre vores kærlighed på tiende år, og nu skriver vi altså også under på det, skrev Lea Hvidt på bloggen og tilføjede:

- Mikkel overraskede mig med alt dette og mere til i weekenden, og vi har egentlig bare at sige, at vi glæder os helt vildt og selvfølgelig er lykkelige.

Parret har sønnen Romeo og datteren Rosa-Lia.

Mikkel Kessler er ikke den eneste i Kessler-familien, der skal op ad kirkegulvet i nærmeste fremtid.

Også hans niece Geggo skal giftes.

Geggos kæreste Cengiz gik på knæ og stillede det helt store spørgsmål til Geggo under parrets romantiske ferie i Thailand i januar i år. Geggo sagde naturligvis ”ja”, og Cengiz satte en smuk ring på hendes finger.

Ringen havde han købt hos smykkedesigneren Mai Manniche, og han havde fået fortalt, at ringen – en 18 karat guldring med en 1 karat diamant i – havde en værdi af op mod 200.000 kroner. Selv havde han betalt 80.000 for ringen.

Nu har det midlertidigt vist sig, at ringen slet ikke er så værdifuld, som Cengiz troede. Derfor har ”Familien fra Bryggen” lagt sag an mod smykkedesigneren Mai Manniche.

Du kan se billeder af Mikkel Kessler og Lea Hvidt i galleriet herunder:

Mikkel Kessler og Lea Hvidt

Sponsoreret indhold