Quickstep: Vickie Jo har fundet kærligheden igen
Det er blot små to måneder siden, at den dejlige, blonde eks-danser Vickie Jo Ringgard fortalte, at hun og manden gennem ti år, Jesper Diget, var blevet skilt.
Men som i en veritabel quickstep har Vickie Jo allerede fundet kærligheden igen.
Det skriver ugebladet TÆT PÅ.
Den nye mand i Vickie Jos liv er Niels Stausholm, der til daglig bor i Dubai, hvor han er salgsleder i et møbelfirma.
Vickie Jo bekæfter over for BT, at hun har fået en ny kæreste, men ønsker ikke at uddybe sit nye forhold yderligere og ønsker heller ikke at afsløre, hvordan hun mødte den nye mand i sit liv.
Vickie Jo var var sammen med Jesper Diget i ti år - først tre år som kærester og derpå i syv år som ægtepar.
De fik sammen den fireårige datter malou.
Men i oktober i år bristede lykken.
SE og HØR talte dengang med den smukke danser, der to gange har vundet 'Vild med dans'.
- Det er korrekt, at Jesper og jeg er gået fra hinanden. Jeg ønsker ikke at gå ind i årsagen - det vigtigste for mig er, at min familie og mine venner kender sandheden, lød det fra Vickie Jo til SE og HØR.
Vickie Jo rykker hjem til Aarhus
Parret blev gift i august 2010. Den 36-årige eksdanser rykkede sidste år til hovedstaden med husbonden og deres fireårige datter Malou Jo - og Vickie fik job som keyaccountmanager i Brøndby IF.Vickie Jo Ringgaard og Jesper Diget var gift i syv år. (Foto: All Over Press)