Nyheder23. juni 2015

VIDEO: Monrad & Rislund serverer øl til deres show

De to gutter, Jan Monrad og Søren Rislund, formår at forene det sjove med det behagelige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nsa-monrad_og_rislund04.jpg
 Foto: Niels S. Andersen
Efter deres pause er duoen i dén grad tilbage i arbejdstøjet. Og så er det endda muligt at kombinere showet med Monrad & Rislund med noget så fantastisk som ølsmagning. De to øl-entusiaster er også aktuelle med deres nye øl, Skumhest, fra Pladderballe Bryghus. Privat har de dog ikke slået sig på flasken. – Da jeg var yngre, drak jeg meget, men de seneste 15 år har jeg valgt at vågne frisk. Min diætist vil helst have, at jeg helt lader være, men jeg drikker én om dagen.
Derhjemme har vi en aftale om, at søndage må vi få morgenbrød, og så må jeg også godt få en ekstra øl, fortæller Jan, mens Søren indskyder, at det så må være dejligt med de ekstra mange helligdage. Selv nyder han hver aften en stærk Master Brew, før han rammer hovedpuden. – Men først når jeg ikke længere skal yde. Den lukker og slukker, griner han. Spradebasserne er begge vilde med at rejse, og rejselysten bliver ikke mindre, når de kigger på deres livskalender, er de to aldrende herrer enige om.
Oplevelserne skal nås, mens de begge er raske.

Sponsoreret indhold