Video: Pia Kjærsgaard viser sine kontorer på Christiansborg
Blomster på bordet og næsten levende lys.
Sådan skal det være, når Folketingets formand hedder Pia Kjærsgaard.
– Det er de små ting, som er med til at gøre det hyggeligt, men jeg har ikke lyst til at være den, som står i spidsen for den tredje Christiansborg-brand, griner formanden med henvisning til, at de ”levende” stearinlys i virkeligheden er elektriske.
På Christiansborg må der nemlig ikke brænde levende lys.
I juli 2015 indtog Pia formandsstolen og flyttede dermed også ind i det store og imponerende formandskontor.
Og ud over at sikre god ro og orden ved møderne i Folketingssalen er hun faktisk også øverste chef for hele Folketingets administration og skal sørge for, at hele ”huset” hænger sammen, som hun udtrykker det.
I videoen øverst kan du se Pias to kontorer på Christiansborg, ligesom der er fire siders galleri i det aktuelle SE og HØR.