Sarah Louise er skruk: Vil være gravid NU
Den flotte blogger Sarah Louise Christiansen beskriver i et nyt blogindlæg, hvordan hun planlægger og jagter muligheden for at blive gravid endnu en gang.
Selvom hun allerede har sønnen Albert og datteren Alma, drømmer Sarah Louise om at få den helt store familie med kæresten Michael. Og spændingen var stor, da hun forleden tog en graviditetstest på trods af, at hendes mavefornemmelse sagde hende, at testen nok ikke var positiv.
- På trods af en stærk fornemmelse af at jeg nok ikke er gravid så, så springer jeg op som et barn på juleaftensdag og med sommerfugle i maven sætter jeg mig på toiletbrættet og pakker min graviditets test ud. Så sidder man der og stirrer på den skide test, der langsomt bliver lyserød og denne gang var den OGSÅ bragende negativ, skriver den kønne 32-årige Sarah Louise på sin blog.
Hun er godt klar over, at hun ikke føler sig berettiget til at klage over den manglende graviditet, når hun allerede er beriget med to dejlige under i tilværelsen.
Alligevel kan hun have svært ved at skjule skuffelsen over, at hun ønsker at øge familieflokken og tidligere ikke har haft besvær med at blive gravid.
Sarah Louise favoriserer IKKE sønnen
Heldigvis ser Sarah Louise da lyst på udsigten til, at det nok skal lykkes.
- Jeg vil kysse mine to engle (Albert og Alma. Red) godmorgen nu og så må jeg op på hesten igen…. Eller Michael, som hun kækt skriver som afslutning til sit indlæg.