Nyheder23. oktober 2009

”Vild med dans”: Dif og Dons er ude

René valgte at synge med Aqua – det blev hans exit som danser
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/film-og-tv/rene-ude-af-dans2-jpg.jpg

René Dif indrømmede lige fra sin debut i "Vild med dans", at hans program var stramt.

Med en Aqua-turné, der er i fuld gang, og op til flere nye danse om ugen har det været svært at få tiden til at slå til. Og selv om hans partner Luise Dons har rejst med i Aquas turbus, har det været svært at følge med.

Dif og Dons er endt i omdans hele 2 gange, og fredag tog René til Oslo med Aqua, så han ikke engang var med i studiet og kunne konkurrere med de andre par.

En rumba på storskærm var ikke nok, og så var der endnu en gang dømt omdans, og denne gang mod med noget så overraskende som det tidligere favoritpar Lisa Lents og hendes Michael.

Og så var der ikke så meget at gøre … Exit Luise, og en trist sms til René i Norge, som nu kan give Aqua sin fulde opmærksomhed.

Sponsoreret indhold