Vild med dans: Ny sæson i fare
Frustrationen over årets udgave af "Vild med dans" er ved at vokse danserne over hovedet.
Ekstra Bladet og radioprogrammet Monte Carlo opfordrer ivrigt seerne til at stemme på fodboldlegenden, og det ser ud til at lykkes. Uge efter uge bliver Allan Simonsen stemt videre, selvom han tydeligvis ikke danser lige så godt som de andre nydansere.
Dommerne er trætte af Allan Simonsen
Danserne føler sig magtesløse over for den udvikling, som programmet har taget, og det får Michael Olesen til at overveje, om han overhovedet vil være med næste år.
- Det bliver lidt spændende at se, hvor mange der gider være med til næste år. Folk lægger jo så meget tid, så mange kræfter og hele deres liv i "Vild med dans", og det har man måske ikke lyst til, når det udvikler sig sådan, sagde Michael Olesens kæreste og talerør, Joan Divine.
Forrige fredag røg Michael Olesen og Mette Blomsterberg ud, og det fik danseren op i det røde felt.
- Jeg er meget uforstående over for det! Det er jo ikke Allans skyld, men det (Simonsens kultstatus, red.) er stadig en faktor, der påvirker programmet voldsomt meget, snerrede Olesen efter sit exit.
Allan hyldes på Facebook
Hos TV2 forstår man frustrationen, men underholdningschef Gitte Madsen lader sig ikke gå på, at dansernes melding om, at de overvejer deres fremtid i programmet.
- Vi tager en sæson ad gangen, lyder det fra dansebossen.
Læs meget mere i SE og HØR om dansernes frustrationer.