
X Factor-Sarah truet på livet
Foto: All OverDet er ikke altid lige sjovt at være et kendt ansigt. Det har X Factor-vinderen fra 2010, Sarah Skaalum Jørgensen, allerede erfaret.
- Der var en 14-årig pige, som oprettede en hadeside imod mig, fortæller Sarah til ugebladet HER & NU (link fjernet).
- Hun skrev, at hun ville finde på at slå mig ihjel. Hun er meget syg af ADHD, men derfor skal hun ikke gøre sådan noget.
Den 16-årige sanger er dog langt fra skræmt over truslen. Hun er ikke i tvivl om, at hun uden problemer havde kunnet overmande sin modstander.
- Sådan en lille pige ville ikke have en chance mod mig, lyder det fra selvsikre Sarah.