Nyheder24. april 2015

Vin Diesel afslører: Denne dato udkommer "Furious 8”

Næste film bliver hyldest til den afdøde Paul Walker
Af af
Næste film bliver hyldest til den afdøde Paul Walker
Næste film bliver hyldest til den afdøde Paul Walker
 Foto: AOP



Et af årets helt store biograf-baskere, 'Furious 7', storhitter lige nu i både danske og udenlandske biografer - primært fordi det blev Paul Walkers allersidste film.

Den talentfulde skuespiller omkom i 2013 i en tragisk bilulykke midt under optagelserne til filmen i en alder af blot 40 år.

For et par uger siden afslørede afdøde Paul Walkers skuespil-kollega, Vin Diesel, at der er en ottende 'The Fast and the Furious'-film på vej - og at den næste film, der efter alt at dømme får titlen 'Furious 8' vil blive en hyldest til Paul Walker, der omkom i en bilulykke 30. november 2013.

Nu har den skaldede skuespiller endnu mere nyt om den kommende film: Nemlig hvornår fans skal sætte kryds i kalenderen.

Ifølge Vin Diesel vil 'Furious 8' få premiere den 14. april 2017 - det fortalte han under Universals såkaldte CinemaCon-præsentation i Las Vegas torsdag den 23. april.

Det skriver det amerikanske medie Entertainment Weekly.

LÆS OGSÅ: Her er historien bag følelsesladet Fast and Furious-afslutning (link fjernet)

For et par uger siden afslørede Vin Diesel tilmed, at ottende film vil blive en hyldest til afdøde Paul Walker.

- Paul plejede altid at sige, at "Fast & Furious 8" var garanteret. Og når ens bror garanterer noget, ja, så er man nødt til at sørge for, at det også sker. Så hvis skæbnen vil, så får I den, sagde Vin Diesel, da han gæstede MTV Movie Awards for to uger siden.

Skuespilleren, der i alle foregående 'The Fast and the Furious'-film har spillet over for Paul Walker, tilføjede, at den ottende film vil have Paul Walker med i sjælen:

- 'Furious 7' var for Paul - 8'eren er fra Paul, sagde Vin Diesel.

Det er endnu uvist, hvad handlingen bliver i den nye film, men nu er premieredato og titel altså på plads.

LÆS OGSÅ: Paul Walkers død: Familien er nået til enighed om datterens skæbne

Da Paul Walker omkom i den tragiske ulykke i 2013, stod holdet bag filmen 'Furious 7' over for ét stort dilemma: Skulle de droppe indspilningen af filmen eller fortsætte?

Filmholdet valgte at fortsætte, men satte også et stort arbejde i at ære skuespilleren.

- Vi lagde masser af kræfter i at skabe den sidste scene, sagde instruktør James Wan i et interview med BuzzFeed, hvor han røbede, hvorfor filmholdet valgte at lade 'Furious 7' slutte, som den gør (… så lad være med at læse videre, hvis du ikke har set filmen og ikke ønsker at vide, hvordan den slutter).

'The Fast and the Furious'-filmene spillede Paul Walker rollen som undercoverbetjenten Brian O'Conner, der bliver grebet af hurtige biler, da han skal infiltrere en gruppe fartbøller.

Filmens producere og Universal Pictures blev hurtigt enige om, at det ikke ville være at ære Paul Walker, hvis de lod hans karakter dø i seriens syvende film, 'Furious 7'.

LÆS OGSÅ: Paul Walker efterlader alt til datteren

- Hvis de var gået ned ad den anden vej (at lade Brian O'Conner dø, red), så tror jeg, at jeg ville have nægtet at afslutte filmen, fortæller instruktør James Wan til BuzzFeed.

I stedet valgte holdet at lade Brian O'Conner, der havde ét barn med Mia Toretto (spillet af Jordana Brewster), 'gå på pension'.

Paul Walker mistede livet 30. november 2013 på vej hjem fra et velgørenhedsarrangement i Californien.

Sammen med venner Roger Rodas forulykkede han i sin Porsche, da de i høj fart bragede ind i et træ og i en lygtepæl, hvorefter bilen brød i brand. Begge døde ifølge obduktionsrapporten få øjeblikke efter sammenstødet.

På dét tidspunkt var Paul Walker i gang med optagelserne til 'Furious 7' - men trods det tragiske dødsfald lykkedes det altså filmholdet at afslutte filmen nærmest uden at ændre manuskriptet.

En stor del af æren går til Paul Walkers to brødre, Caleb og Cody Walker, som begge trådte til og var såkaldte 'body-doubles' i de scener, som endnu ikke var optaget, da Paul Walker omkom. Brødrene medvirker derfor i flere af filmens sidste scener - blandt andet scenen på stranden.

Sponsoreret indhold