Vindstød af stormstyrke kan give øget vandstand og fem meter høje bølger
Danmark er torsdag ramt af et kraftigt og langvarigt blæsevejr.
Det får DMI til at udsende varsel om vind af stormende kuling med vindstød af stormstyrke to områder. Et omkring Østersøen og et i Kattegatregionen.
Vinden er natten til torsdag tiltaget og blevet hård østlig over land.
Er man glad for blæst skal man blive udenfor fredag, hvor vinden tiltager yderligere, og der ventes hård vind til kuling over land og med vindstød af stormstyrke.
Den kraftige blæst kan med lokale problemer med forhøjet vandstand.
– Allerede torsdag begynder vandstanden i Østersøområdet at stige, og nogle steder når vandet en højde, der lokalt kan give store problemer. I løbet af torsdag aften kan vandstanden flere steder i vestlige Østersøen nå op mellem 110 og 135 cm over den normale, skriver meteorolog Martin Lindberg i en kommentar torsdag.
Lørdag vil vinden begynde at aftage, men varselet gælder fortsat.
– Med den tiltagende vind kommer også større bølger på vandet. Flere steder, ved østvendte kyster, på udsatte steder, kan bølgerne nå op omkring 2,5 – 4 meters højde. På østsiden af Bornholm og ved Møn, hvor vinden for alvor kan få fat i vandet, kan bølgerne stige til fem meter, måske mere, skriver Matin Lindberg.
Det voldsomme vejr skyldes et kraftigt højtryk, der bygger op over Nordskandinavien og Finland, samtidig med et dybt lav lavtryk bevæger sig langsomt op over England fra sydvest.