Vinnie Who: Går aldrig på toilettet igen
"Kære Se Og Hør: Jeg lover det aldrig sker igen!", lyder det fra "X Factor"-hjælpedommeren og sangeren Vinnie Who ovenpå weekendens festivitas.
En tur på natklubben Simons, hvor der røg mange våde varer indenbords, resulterede i, at den spøjse sangfugl i bedste VIP-stil forsøgte at springe toiletkøen over og efterfølgende måtte indkassere prisen som "Ugens partyløve".
X Factor: Her er hjælpedommerne
Efter alkoholtågerne er fordampet, er Vinnie Who, med det borgerlige navn Niels Bagge, nu klar med en humoristisk forklaring på sit toiletbesøg.
"Set i bagklogskabens lys burde jeg ha været afholden og bare holdt mig hele aftenen... Men I kender det!! - alle mine venner snakkede hele tiden om, hvor rart man fik det af det.. Og igen var jeg svag og handlede.. Min krop skreg bare på det.. Og jeg indrømmer det var vildt dejligt", forklarer Blachmans højre hånd på sin Facebook-profil.
(Foto: Facebook)