Viralt7. december 2024

Alle talte om dette hjerteskærende billede af hunden: Nu er der ENDELIG godt nyt

Et billede af en forsvarsløs hund, der var blevet efterladt under orkanen Milton tilbage i oktober, blev delt vidt og bredt på de sociale myndigheder. Nu er der så nyt i den hjerteskærende sag
Lille Trooper blev efterladt af en kynisk og følelseskold ejer. Nu har hunden heldigvis fået et nyt og kærligt hjem.
Lille Trooper blev efterladt af en kynisk og følelseskold ejer. Nu har hunden heldigvis fået et nyt og kærligt hjem.
 Foto: Privat

Tusindvis af amerikanere pakkede deres vigtigste ejendele og tog flugten, da orkanen Milton i oktober nærmede sig Floridas kyst.

Men én borger ”glemte” øjensynligt noget vigtigt: Hunden.

I hvert fald dukkede der billeder op, der viste en forsvarsløs hund, der var blevet bundet til et hegn og efterladt ved den såkaldte Interstate 75-vej – lige inden orkanen ramte vel at mærke.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-16/Skaermbillede-2024-10-16-kl.-12.51.58.png
Lille Trooper blev efterladt af sin onde ejer - kort før orkanen Milton gik i land.
 Foto: Privat

Nu er der så godt nyt i den hjerteskærende sag. Nu har Trooper, som hunden hedder, nemlig fået sit nye og kærlige hjem.

Bullterrieren er blevet adopteret af Frank Spina og hans familie, skriver det amerikanske medie New York Post.

Indledningsvis frygtede internatet, hvor Trooper boede efter sin redning, at der ville blive problemer med at finde den helt rigtige familie til hunden. For det viste sig, at Trooper havde det svært med mænd.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-05/Skaermbillede-2024-12-05-kl.-13.11.25.png
Trooper med sin nye familie.
 Foto: Privat

Dog lader det til, at Trooper allerede er faldet godt til hos familien Spina - og også familiefaren Frank.

Han er da også en erfaren bullterrier-ejer og ved derfor, hvordan man skal agere overfor lige netop denne type hund.

Desuden kan Trooper nu glæde sig over at have fået en søster. Spina-familien tæller nemlig også hunhunden Dallas, der også er en bullterrier.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-16/Skaermbillede-2024-10-16-kl.-12.52.11.png
Trooper blev heldigvis fundet i tide og reddet væk fra orkanen.
 Foto: Privat

Troopers tidligere ejer, 23-årige Giovanny Aldama Garcia, blev anholdt tilbage i oktober. Han har erkendt, at han efterlod sin hvide hund ved hovedvejen, men påstod i samme ombæring, at han kun gjorde det, fordi han ”ikke kunne finde nogen, der kunne samle hunden op”.

Den historie købte politiet eller anklageren dog ikke.

Og derfor er den 23-årige mand nu anholdt og sigtet for dyremishandling. Han risikerer op mod fem års fængsel.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-16/Skaermbillede-2024-10-16-kl.-12.52.05.png
23-årige Giovanny Aldama Garcia risikerer fængsel for at have efterladt sin hund bundet til et hegn under orkanen.
 Foto: Florida Police Department

Den hvide hund stod i vand til op over poterne, da den heldigvis blev opdaget af en forbipasserende tilbage i oktober.

Den blev herefter kørt på dyrehospitalet, hvor dyrlæger kunne konkludere, at den heldigvis havde det godt trods omstændighederne.

Og nu kan hunden – der er blevet døbt Trooper – altså glæde sig over et nyt og bedre liv.

Orkanen Milton kostede mindst 15 personer livet i Florida, og forsikringsskader efter ødelæggelserne kan løbe op i over 340 milliarder kroner, har myndighederne oplyst.

Sponsoreret indhold