Viralt15. november 2022

Av for den! Mand stak over 2 meter langt sjippetov op i penis

Sjippetovet kunne desværre ikke komme ud samme vej, som det kom ind
En 79-årig mand måtte krybe til korset, da han pludselig var ude af stand til at urinere. nbsp;
En 79-årig mand måtte krybe til korset, da han pludselig var ude af stand til at urinere.
 Foto: Urology Case Reports

Sjippetov kan bruges til børneleg og motion, men sådan her har du nok aldrig forestillet dig, at et sjippetov kan bruges.

Urology Case Reports beretter om en mand, der kom grueligt galt afsted, fordi han proppede et over to meter langt sjippetov op i urinrøret.

Det var en 79-årig mand fra Japan, der af ukendte årsager jog et sjippetov op i javertus, og oppe i hans blære, slog den lange snor knuder om sig selv, og derfor kunne manden ikke få sjippetovet ud igen.

Manden tog derfor på sygehuset, hvor han oplyste, at han ikke kunne urinere – det var dog først, da lægerne scannede ham, at den 79-årige mand krøb til korset og erkendte, at han havde proppet et 230 cm langt sjippetov uden håndtag op i sin penis.

Fordi situationen bogstaveligt talt var gået i hårdknude, var det ikke muligt for lægerne at ekstrahere det lange sjippetov ud gennem urinrøret. Derfor måtte lægerne operere manden og gå via maven for at få fjernet sjippetovet fra hans blære.

Situationen var bogstaveligt talt gået i hårdknude, og derfor måtte manden opereres. 
Situationen var bogstaveligt talt gået i hårdknude, og derfor måtte manden opereres.
 Foto: Urology Case Reports

Det er uvist, hvorfor manden gjorde, som han gjorde, men lægerne citerer et studie fra 1985, hvor 15 tilfælde af fremmedlegemer i urinrør studeres.

Her fik seks af dem fjernet genstanden via urinrøret, mens fem af de resterende ni måtte opereres via maven.

Sponsoreret indhold