At blive “zombied” er det nye “ghosting” – og det er meget værre

Et nyt udtryk har set dagens lys, når det kommer til kunsten at date.
Det kaldes for “zombied”, på dansk at blive zombiet, og ligesom ved “ghosting” har det med chatten at gøre.
For hvis du troede, at det var slemt at blive ignoreret, så har musikeren Mariel Darling interessant nyt.
Hvad er ghosting?
Betegnelsen ghosting anvendes hyppigst i forbindelse med onlinedating og beskriver den situation, at en person, som man har haft kontakt med, pludselig forsvinder eller undlader at svare uden begrundelse. Det svarer til at blive droppet uden yderligere varsel. Undertiden anvendes også udtrykket icing, svarende til det danske udtryk 'at blive lagt på is.
Ifølge hende er det meget værre, hvis vedkommende, der har ghosted dig, vender tilbage fra de døde efter flere måneder, svarer dig og på den måde ripper op i de gamle følelser.
Udtrykket deler hun med sine følgere i en TikTok-video, der er set mere end 1,5 millioner gange.
I kommentarfeltet finder man utallige brugere, der er meget enige med Darling i, at det at blive zombiet er en rigtig ting.
– 100 procent. Det sker typisk, når de er blevet uenige med kæresten eller konen, skriver en kvindelig bruger.
– Min zombie har en Jesus Kristus-kompleks, han vender tilbage hver tredje dag, skriver en anden.

Der er også gode råd at hente i kommentarsporet.
En person skriver, at man bør sætte en gravsten ud for personer i sin kontaktbog, der ikke er vendt tilbage og dermed er døde for dig.
Endelig er der flere kommentarer, der gør opmærksom på, at udtrykket burde hedde at blive hjemsøgt, da det jo er et spøgelse, der vender tilbage.