Viralt18 timer siden

Deler hjerteskærende sidste billede af mor og far: Døde kort efter i orkanen Helene

En kvinde har delt et hjerteskærende sidste billede af sine forældre. Kort efter billedet blev taget, omkom forældrene i den voldsomme orkan Helene
Kort efter dette billede taget blev, døde ægteparret, da deres hustag kollapsede og de druknede. 
Kort efter dette billede taget blev, døde ægteparret, da deres hustag kollapsede og de druknede.
 Foto: Privat

Fredag delte amerikanske Jessica Drye Turner et hjerteskærende billede og en hjerteskærende bøn på sin Facebookprofil.

Billedet viste hendes forældre, der sidder på taget af deres raserede hjem i Asheville, North Carolina, efter den voldsomme orkan Helene havde ødelagt alt omkring dem.

Til billedet bønfaldt Helene alle om at redde hendes familie.

- De havde ringet 112, men de er altså ikke de eneste, der har brug for at blive reddet. Dette er i sandhed et øjeblik, hvor troen er alt, du har, skrev Jessica Drye Turner fredag.

Desværre blev hendes bønner ikke hørt.

Hendes forældre, der var i 70’erne, samt hendes syvårige nevø døde, efter taget kollapsede, og de røg i vandet og druknede.

Det skriver det amerikanske medie New York Post.

Det var Jessica Drye Turners søster, Megan, der tog det hjerteskærende sidste billede. Megan befandt sig også på taget, efter familiens hjem var blevet raseret i stormen. Hun overlevede, men mistede altså sine forældre og sin blot syvårige søn i orkanen.

Helene slog fredag lokal tid ind i Floridas vestkyst og skabte voldsomme oversvømmelser – og adskillige dødsfald. Mindst 133 er døde, men man frygter, at tallet kan vokse til op mod 600 mennesker.

Orkanen har forvoldt skader i mere end seks amerikanske delstater: North Carolina, South Carolina, Georgia, Florida, Tennessee og Virginia.

Bumcombe County, som omfatter byen Asheville, er en af dem, der blev meget hårdt ramt.

Bumcombe County var stort set isoleret efter oversvømmede veje og strømafbrydelser.

Sponsoreret indhold