Viralt31. januar 2024

Drama i New Zealand: Sur pingvin stoppede flytrafikken

En lufthavn i New Zealand måtte trække i nødbremsen, da en særpræget – og sur – gæst indtog landingsbanen
Midt på lufthavnens landingsbane lød denne rasende fyr rundt. 
Midt på lufthavnens landingsbane lød denne rasende fyr rundt.
 Foto: Wellington International Airport

Det kan godt være, han er lille. Det kan også godt være, han ser sød ud. Men lad dig ikke narre.

Denne lille fyr formåede tidligere på måneden at skabe en hel del panik i en lufthavn i New Zealand. Slet og ret fordi den lille pingvin var eddikesur.

Det skriver News.

Episoden indtraf 12. januar, hvor et fly var på nippet til at lette fra Wellington International Airport.

Langt nåede flyet dog ikke, før både passagerer og pilot opdagede en rasende fætter på landingsbanen: En lille pingvin – også kendt som en kororā – vraltede vredt rundt og havde bestemt ikke lyst til at lade flytrafikken fortsætte.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-31/skaermbillede-2024-01-31-kl.-19.14.15.png
Et varmt håndklæde og lidt fisk, så var denne fyr heldigvis glad igen.
 Foto: Wellington International Airport

Det lykkedes personalet i lufthavnen at få indfanget den lille fætter, der herefter blev kørt på det såkaldte The Nest Te Kōhanga i Wellington Zoo.

Her fik personalet hurtigt vendt humøret hos den lille fyr: Lidt fisk og et varmt håndklæde var tilsyneladende det, der skulle til.

Ifølge personalet er den lille pingvin ikke mere end seks uger gammel. Hvordan den havnede midt i lufthavnen, vides ikke. Men nu vil Wellington Zoo hvert fald sørge for, at den bliver fedet godt op, hvorefter den skal tilbage i naturen – i godt humør, forhåbentligt!

Sponsoreret indhold