Han er 73 og hun er 22: Bedste nogensinde
Tal om et umage par.
Da 22-årige Ella Wilson rejste rundt i Australien, besluttede hun at det var på tide at tage en pause, hvor hun fik et arbejde og en midlertdig bopæl, så hun havde midler til at rejse videre, inden turen går hjem til England igen.
Hun fik job på en café, og her mødte hun stamkunden David Cox, som tilbød hende et værelse.
Og det blev startskuddet til en skøn "roomie-historie", som nu går hele verden rundt. For med en alder på 73 år er det et meget umage makkerpar.
- Jeg havde aldrig troet, at det her ville vare ved. Jeg troede, hun bare ville være her et par dage, og så videre, siger David Cox til New York Post.
Han er lykkelig, fordi at den logerende ikke bare er godt selskab, men også minder ham om sin 37-årige datter, som ikke bor i nærheden.
Og Ella er lige så glad for arrangementet, hvor de er begyndt at gøre en masse ting sammen. For eksempel træner de sammen og går ud og spiser is.
- Han har fået mig til at føle mig så hjemme. Han er uden tvivl den bedste sambo, jeg nogensinde har haft, siger Ella Wilson.
- Og jeg har helt sikkert fået en ven for livet, siger hun.
Udover at lave aktiviteter sammen skiftes de også til at lave mad til hinanden, og så har de masser at snakke om, fordi de begge er helt vilde med fodbold.
Konflikter er der dog også: For David forsøger nogle gange at lokke småkager i Ella, selv om han udmærket godt ved, at hun forsøger at holde den slanke linje.