Hjerteskærende nyt: Spækhuggeren Tahlequa har mistet sin nyfødte kalv

LÆS OGSÅ: Sørgende spækhugger bar rundt på død unge i 17 dage: Nu har hun født en ny

Det vakte både glæde og håb, da forskere i sidste måned opdagede en nyfødt spækhuggerhun ud for Puget Sound i Washington.

Glæden blev tilmed ekstra stor, da forskerne kunne konkludere, at moderen var spækhuggeren Tahlequah, der blev verdenskendt nogle år forinden, da hun bar rundt på sin døde kalv i hele 17 dage.

Men den nye glæde blev desværre kortvarig. For nu meddeler forskerne, at den lille nye unge er død.

Det skriver New York Post.

- Den generelle følelse er en dyb sorg, ikke kun på grund af J35 (den døde unge, red.) og hendes historie, men også på grund af, hvad tabet af en hun betyder for mulighederne for at genoprette bestanden af spækhuggere i området, udtaler Brad Hanson, der arbejder som biolog hos National Oceanic and Atmospheric Administration Northwest Region, ifølge mediet.

Det er endnu uvist, hvorfor den lille unge døde. Forskerne havde dog bemærket, at den virkede svag, og at den f.eks. havde problemer med at følge med sin flok.

Dødeligheden blandt spækhuggerunger er dog også generelt høj, og man estimerer, at dødeligheden kan være mellem 37-50% i det første år.

Den 25 år gamle spækhugger blev for alvor kendt i juli 2018.

Her fødte Tahlequah en unge, der desværre døde kort efter. Kort efter sank den lille spækhuggerbaby til bunds, men moderen fortsatte med at bære den op til overfladen

Og i sin sorg valgte hun herefter at svømme rundt med sin baby i 17 dage og over en distance på mere end 1.600 kilometer.

Undervejs var hun lige ved at miste kontakten med sin flok – noget der kunne have endt katastrofalt for den dengang 20 år gamle spækhugger.

Den kødædende hval er nemlig et ganske socialt dyr, der har brug for sin flok for at trives – og for at jage og dermed få føde.

Havbiologer har gennem mange år forsket i, om særligt spækhuggere og delfiner sørger. Det er nemlig ikke første gang, at man har set, hvordan hvaler har båret rundt på deres døde babyer.

Selv om man ikke har kunnet bevise det med 100 procents sikkerhed, er det i dag eksperternes klare overbevisning, at de intelligente pattedyr har en ganske veludviklet emotionel intelligens, og at de dermed kan føle en form for sorg.