Hjerteskærende syn: Hund fundet alene i kulden - bundet til en pæl
Et hjerteskærende syn mødte forleden forbipasserende ved et busstoppested i Richmond, Virginia:
I den bidende kulde sad en ensom og forladt hund – bundet til en pæl.
Det vides ikke præcist, hvor længe den stakkels hund havde siddet i den bidende kulde.
Men på grund af den isnende kulde var der ingen tvivl om, at hunden havde brug for hjælp. Heldigvis slap bekymrede forbipasserende alarm, og det lokale dyrepoliti rykkede ud.
De fik hunden befriet og tog den med tilbage, hvor den nu får kærlig pleje.
Dyreinternatet Richmond Animal Care and Control har i kølvandet på det triste fund delt billeder af hunden på Facebook. Her retter dyreinternatet en skarp kritik mod den ejer, der fik sig selv til at forlade sin hund på så ubarmhjertig en måde:
- Til den person, der efterlod sin hund bundet til et busstopskilt i den bidende kulde sidste aften: Opfør dig bedre!
Myndighederne oplyser ifølge People, at man nu efterforsker sagen. Der er i skrivende stund ikke meldinger om, at man har pågrebet hundens tidligere ejer.