Lily Phillips havde sex med 101 mænd i lejlighed, men ejerne vidste intet
LÆS OGSÅ: Gift far til tre skal til VM i sex
Man håber altid på en god lejer, når man stiller sin bolig til rådighed på Airbnb, og for så vidt virkede pornostjernen Lily Phillips egentlig også som netop det.
I oktober lejede hun sig ind i en i en lejlighed, som ifølge Daily Mail ligger i London-området Notting Hill og har en værdi af 1,5 millioner pund.
Hvad hun dog ikke nævnte over for udlejeren var, at hun havde tænkt sig at have sex med ikke færre end 100 mænd på adressen.
Og det er kommet bag på boligens ejere, der ellers gav den 23-årige brite en fin anmeldelse og blandt andet beskrev hende som ”en skøn gæst, der overholdt alle husregler”.
Ingen tegn på sex
Den specielle arbejdsdag blev dokumenteret af youtuberen Josh Pieters, der i begyndelsen af december lagde en 48 minutter lang minidokumentar ud på sin kanal. Her filmede han blandt andet bygningen, hvor de mange mænd fra flere steder i verden kom og gik.
Derfor er det lykkedes Daily Mail at finde frem til en af ejendommens ejere, der nu reagerer på sexstuntet.
- Desværre vidste vi intet om, hvad hun lavede i lejligheden, og der var ingen tegn på noget, da hun forlod den.
- Vi fandt først ud af det for et par dage siden. Vi har ingen yderligere kommentarer, lyder det fra ejeren, der blot bliver nævnt som Carol.
Det britiske medie spekulerer nu i, om de 101 samlejer kan føre til udelukkelse hos Airbnb, hvis regler blandt andet forbyder sexarbejde eller produktion af kommerciel pornografi, fotos eller videoer i lejede boliger på platformen.
Brød sammen
I den føromtalte dokumentar møder man Lily Phillips just efter sidste mand har forladt bygningen.
Her er det en noget desorienteret og berørt pornostjerne, der har svært ved at sætte ord på, hvad hun lige har været igennem.
- Det er ikke for de svage piger. Hvis jeg skal være helt ærlig, var det hårdt, siger Lily Phillips, imens tårerne presser sig på.
Lily Phillips forklarer i dokumentaren, at hun slog hovedet fra undervejs og slet ikke kan huske alle de 101 mænd.
- Jeg tror, at ved nummer 30 havde jeg fundet en rutine i, hvordan jeg gjorde det, og nogle gange disassocierede jeg og det var ikke som normal sex. Jeg tror, jeg kan huske fem, seks eller 10 af mændene og det er dét, siger hun.
Den voldsomme oplevelse til trods, har pornomodellen allerede et nyt mål og her skal det bogstaveligt talt blive ti gange så vild.
Sex med 1000 mænd på en dag er næste mål. Læs mere om det her.