Viralt22. juli 2024 (opd. 5. september 2024)

Måger skaber kaos: Spiser sig "fulde" i flyvemyrer

Britiske bilister advares mod mågerne, der ender på vejene i noget af en "myre-brandert"

Urolige og "fulde" måger skaber kaos i trafikken i Storbritannien, efter at de har spist flyvemyrer.

De "berusede" fugle slås med hinanden og vakler ud på vejene, hvor flere af dem er blevet kørt over.

En talsperson fra East Sussex Wildlife Rescue and Ambulance har opfordret bilisterne til at køre varsomt.

Det skriver britiske Daily Express.

Mågerne har mæsket sig med de millioner af myrer, som pludselig myldrede frem på grund af hedebølgen.

Det er myrernes giftstoffer, som gør mågerne groggy og udløser de aggressive skænderier.

- Mågerne er fulde af flyvemyrer og går helt amok. Folk har klaget til os på rådhuset hele dagen. Som om vi kan tale dem til fornuft, har en bruger på det sociale medie X skrevet ifølge mediet.

Sponsoreret indhold