Viralt31. oktober 2023

Nåede ikke at tage et billede af Loch Ness-uhyret: Så tegnede han denne "vellignende" tegning

En mand skyndte sig at finde tegnetusserne frem, efter han havde set det legendariske Loch Ness-uhyre. Vi ved dog ikke helt, hvad vi skal sige om hans tegneevner…
En britisk mand nåede ikke at tage et billede af Loch Ness-uhyret og skyndte sig derfor at tegne denne "flotte" tegning. 
En britisk mand nåede ikke at tage et billede af Loch Ness-uhyret og skyndte sig derfor at tegne denne "flotte" tegning.
 Foto: Loch Ness Sightings

Det handler om at have mobilkameraet fremme, når der pludselig står et Loch Ness-uhyre foran dig.

Desværre var en britisk mand ikke så årvågen, da han forleden stødte ind i det berygtede og mystiske væsen i Skotland. Og hvad gør man så?

Jo, man finder naturligvis sine tegnetusser frem og skynder sig at tegne et billede af uhyret, mens det stadig står frisk i erindring.

Derfor viser denne tegning Loch Ness-uhyret. Eller: Denne tegning viser, hvordan uhyret så ud i britiske Sash Lakes øjne.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-31/skaermbillede-2023-10-31-kl.-15.09.27.png
En britisk mand nåede ikke at tage et billede af Loch Ness-uhyret og skyndte sig derfor at tegne denne "flotte" tegning.
 Foto: Loch Ness Sightings

Den ”flotte” tegning pryder lige nu hjemmesiden Loch Ness Sightings, hvor alle kan dele deres billeder (og nu også tegninger) af det mystiske væsen, der menes at leve i området.

På hjemmesiden fortæller den britiske mand også om den vilde dag 7. oktober, hvor han ”løb ind i uhyret”.

Dette billede er ét af de mere ikoniske billeder. Det blev taget i 1934, men har siden vist sig at være falsk.
Dette billede er ét af de mere ikoniske billeder. Det blev taget i 1934, men har siden vist sig at være falsk.
 Foto: Mary Evans/The Surgeons Photograph. Dr Wilson/Ritzau Scanpix

Han kom kørende ved et skovområde, da han pludselig så noget stort og mørkt i horisonten. Ifølge Sash Lake var uhyret på størrelse med en dobbeltdækkerbus.

- Jeg var lige ved at gå ud af mit gode skind, fortæller fyren, der fulgte uhyret i omkring 5-8 sekunder, før den pludselig var væk igen.

Og ja. Den så altså sådan her ud:

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-31/skaermbillede-2023-10-31-kl.-15.09.27.png
En britisk mand nåede ikke at tage et billede af Loch Ness-uhyret og skyndte sig derfor at tegne denne "flotte" tegning.
 Foto: Loch Ness Sightings

Sponsoreret indhold