Viralt7 timer siden

Politi deler rørende historie: Hund ledte betjente til kvæstet ejer

En trofast og klog hund fik alarmeret betjente – og reddede dermed sin 84-årige ejers liv
En 84-årig mand er i live - takket være hunden Gita.
En 84-årig mand er i live - takket være hunden Gita.
 Foto: Stevens County Sheriff's Office

Man siger, at hunden er menneskets bedste ven, og at den vil gå gennem ild og vand for sin ejer.

Og denne historie er et vaskeægte bevis på dette! Historien handler om hunden Gita, der i slutningen af september blev fundet i vejkanten i et skovområde i Steven County, Washington.

Politiet forsøgte i første omgang at få hunden ind i patruljevognen, men hunden nægtede at flytte sig.

Kort efter begyndte betjentene så at lede efter hundens ejer i området, men også uden held.

De opmærksomme betjente fornemmede dog, at der var noget besynderligt ved hunden – og ikke mindst dens opførsel.

Og der gik da heller ikke længe, før hunden pludselig satte i løb op i et uvejsomt terræn i området. Betjentene fulgte efter, og det var altså kort efter, at det gik op for betjentene, hvad hunden i virkeligheden havde gang i:

Hunden havde nemlig ført dem op til et afsidesliggende sommerhus, hvor hundenes ejer befandt sig.

Den 84-årige ejer var faldet og havde slået sig slemt. Han var desuden på daglig medicin, og havde det ikke været for hundens snarrådige opførsel, kunne det meget vel være endt galt for manden, fortæller politiet i dag.

De har nu delt billeder af den heltemodige hund, der altså hedder Gita og er flotte 13 år gammel.

- Vi takker Gita for at redde hans liv den dag. Loyaliteten og heltemodet fra vores pelsede venner forbløffer os gang på gang, skriver politiet til den fantastiske historie.

Sponsoreret indhold