Viralt30. december 2024

Sørgende spækhugger bar rundt på død unge i 17 dage: Nu har hun født en ny

En spækhugger, der i adskillige dage bar rundt på sin døde unge, er nu blevet mor til en ny kalv - seks år efter den tragiske hændelse
En spækhugger er blevet mor til en lille kalv – seks år efter at en hjerteskærende historie om spækhuggeren gik verden rundt.
En spækhugger er blevet mor til en lille kalv – seks år efter at en hjerteskærende historie om spækhuggeren gik verden rundt.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Sørgende spækhugger slipper sin døde baby – efter at have båret den i 17 dage

En spækhugger er blevet mor til en lille kalv – seks år efter at en hjerteskærende historie om spækhuggeren gik verden rundt.

I 2018 blev spækhuggeren Tahlequah mor til en kalv, der desværre døde. Efterfølgende valgte spækhuggeren – formentlig i en form for sorgproces – at bære rundt på den døde kalv i mere end 17 dage.

Nu – seks år senere – har forskere så bekræftet, at Tahlequah er blevet mor igen til en velskabt spækhuggerunge, der virker til at trives.

Det skriver CNN.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-30/Skaermbillede-2024-12-30-kl.-09.21.36.png
Forskere har bekræftet, at Tahlequah er blevet mor igen til en velskabt spækhuggerunge, der virker til at trives.
 Foto: Privat

Tahlequah, der også kendes under navnet J35, blev set i selskab med en lille spækhuggerunge i Puget Sound, Washington den 20. december. Indledningsvis kunne forskerne fra Center for Whale Research ikke konkludere, om ungen tilhørte Tahlequah, men det er for kort tid siden blevet bekræftet.

Det betyder altså, at den omkring 25 år gamle spækhugger altså er blevet mor igen efter tragedien, der indtraf i juli 2018.

Her fødte Tahlequah en unge, der desværre døde kort efter. Kort efter sank den lille spækhuggerbaby til bunds, men moderen fortsatte med at bære den op til overfladen.

Og i sin sorg valgte hun herefter at svømme rundt med sin baby i 17 dage og over en distance på mere end 1.600 kilometer.

Undervejs var hun lige ved at miste kontakten med sin flok – noget der kunne have endt katastrofalt for den dengang 20 år gamle spækhugger.

Den kødædende hval er nemlig et ganske socialt dyr, der har brug for sin flok for at trives – og for at jage og dermed få føde.

Havbiologer har gennem mange år forsket i, om særligt spækhuggere og delfiner sørger. Det er nemlig ikke første gang, at man har set, hvordan hvaler har båret rundt på deres døde babyer.

Selv om man ikke har kunnet bevise det med 100 procents sikkerhed, er det i dag eksperternes klare overbevisning, at de intelligente pattedyr har en ganske veludviklet emotionel intelligens, og at de dermed kan føle en form for sorg.

Sponsoreret indhold