Viralt3. januar 2025

Spækhugger trækker igen overskrifter: Vil ikke give slip på død kalv

Spækhuggeren Tahlequa, der forleden mistede sin nyfødte kalv, nægter nu at give slip på den døde spækhuggerunge - præcis som det også var tilfældet i sommeren 2018
Spækhuggeren Tahlequa, der forleden mistede sin nyfødte kalv, nægter nu at give slip på den døde spækhuggerunge. 
Spækhuggeren Tahlequa, der forleden mistede sin nyfødte kalv, nægter nu at give slip på den døde spækhuggerunge.
 Foto: NOAA

LÆS OGSÅ: Sørgende spækhugger bar rundt på død unge i 17 dage: Nu har hun født en ny

Hun skabte overskrifter, da hun gjorde det i sommeren 2018 - og nu gør hun det så på hjerteskærende vis igen.

Lige nu skubber spækhuggerhunnen Tahlequa sin døde kalv rundt i vandet ud for Puget Sound i Washington.

Det viser en video, som forskere fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) har filmet.

Det vakte ellers både glæde og håb, da forskere i sidste måned opdagede den nyfødte spækhugger i området.

Glæden blev tilmed ekstra stor, da forskerne kunne konkludere, at moderen var spækhuggeren Tahlequah, der blev verdenskendt nogle år forinden, da hun bar rundt på sin døde kalv i hele 17 dage.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-03/Design-uden-navn-%2842%29.png
Spækhuggeren Tahlequa bærer endnu engang rundt på en død unge.
 Foto: NOAA

Men den nye glæde blev altså kortvarig, for kort efter døde den lille spækhuggerunge - og det har altså igen fået Tahlequa til at skubbe rundt med sin døde kalv.

Det er endnu uvist, hvorfor den lille unge døde. Forskerne havde dog bemærket, at den virkede svag, og at den f.eks. havde problemer med at følge med sin flok.

Dødeligheden blandt spækhuggerunger er dog også generelt høj, og man estimerer, at dødeligheden kan være mellem 37-50% i det første år.

Den 25 år gamle spækhugger blev for alvor kendt i juli 2018.

Her fødte Tahlequah en unge, der desværre døde kort efter. Kort efter sank den lille spækhuggerbaby til bunds, men moderen fortsatte med at bære den op til overfladen

Og i sin sorg valgte hun herefter at svømme rundt med sin baby i 17 dage og over en distance på mere end 1.600 kilometer.

Undervejs var hun lige ved at miste kontakten med sin flok – noget der kunne have endt katastrofalt for den dengang 20 år gamle spækhugger.

Den kødædende hval er nemlig et ganske socialt dyr, der har brug for sin flok for at trives – og for at jage og dermed få føde.

Havbiologer har gennem mange år forsket i, om særligt spækhuggere og delfiner sørger. Det er nemlig ikke første gang, at man har set, hvordan hvaler har båret rundt på deres døde babyer.

Selv om man ikke har kunnet bevise det med 100 procents sikkerhed, er det i dag eksperternes klare overbevisning, at de intelligente pattedyr har en ganske veludviklet emotionel intelligens, og at de dermed kan føle en form for sorg.

Sponsoreret indhold