Suni Williams hjemme efter at være strandet i rummet i ni måneder: Se hendes vilde forvandling
Oprindeligt skulle de kun have været der i otte dage. Men på grund af tekniske problemer endte de to amerikanske astronauter Suni Williams og Butch Wilmore med at være fanget på Den Internationale Rumstation i hele 286 dage.
For kort tid siden landede de begge så langt om længe på Jorden.
59-årige Suni Williams og 62-årige Butch Wilmore er nu blevet fragtet til Johnson Space Center i Houston, Texas.
Her vil de blive tilset af en række læger, før de får grønt lys til at komme hjem til deres familier.
Og der bliver formentlig nok at se til for lægeholdet – for både Suni Williams og Butch Wilmore er mærket efter at have tilbragt så mange dage i rummet.
Astronauter, der opholder sig længe i rummet, oplever nemlig en række fysiske og fysiologiske ændringer på grund af både mikrogravitation og øget stråling, viser undersøgelser.
Og nye billeder viser da også en markant ændring hos blandt andre Suni Williams. Det er således tydeligt at se, at den 59-årige kvinde har tilbragt adskillige måneder i omgivelser, der har påvirket hendes krop betragteligt.
Hun virker tyndere, hvilket formentlig skyldes, at hun både lider af muskel- og knogletab. Mangel på tyngdekraft har med andre ord ført til både muskelsvind og svækkelse af knoglerne hos både Suni Williams og hendes medastronaut.
Desuden har de ni måneder i rummet også bevirket, at både Suni Williams og Butch Wilore kan have problemer med både syn, hjerte og balancen – og det er altså årsagen til, at begge astronauter lige nu gennemgår større undersøgelser samt får behandling.
Planen var oprindelig, at Suni Williams og Butch Wilmore skulle have været på Den Internationale Rumstation i otte dage.
Men der opstod problemer med det Boeing Starliner-fartøj, de skulle hjem med, og det vendte derfor retur til Jorden uden nogen om bord.
Fakta
Astronauter oplever flere fysiske forandringer, når de opholder sig i rummet.
1. Muskel- og knogletab
Mangel på tyngdekraft fører til muskelsvind og svækkelse af knoglerne (osteoporose).
Astronauter mister typisk 1-2 % af deres knoglemasse om måneden.
De skal træne dagligt for at mindske disse effekter.
2. Væskeforskydning
I vægtløs tilstand bevæger kropsvæsker sig opad, hvilket kan føre til:
Oppustet ansigt ("moon face")
Tilstoppet næse
Øget tryk i kraniet, hvilket kan påvirke synet.
3. Synsproblemer
Mange astronauter oplever forringet syn under lange missioner, sandsynligvis på grund af øget tryk på synsnerven.
Dette kaldes "spaceflight-associated neuro-ocular syndrome" (SANS).
4. Hjerte-kar-påvirkninger
Hjertet bliver mere kugleformet og kan miste noget af sin pumpefunktion.
Risiko for ortostatisk hypotension (svimmelhed eller besvimelse ved overgang fra liggende til stående stilling efter hjemkomst).
5. Immunsystemet svækkes
Immunsystemet bliver mere sårbart, hvilket øger risikoen for infektioner.
Latente virusser, såsom herpes, kan genaktiveres.
6. Ændringer i hjernen
Mikrogravitation kan føre til ændringer i hjernens struktur og funktion, herunder balance og motorik.
Nogle astronauter oplever desorientering og problemer med rumlig opfattelse.
7. Strålingsskader
Kosmisk stråling kan øge risikoen for kræft og neurologiske sygdomme.
DNA-skader og cellemutationer kan forekomme over tid.
8. Psykologiske udfordringer
Langvarig isolation og trange forhold kan føre til stress, søvnproblemer og humørsvingninger.
Astronauter gennemgår intensiv psykologisk træning for at håndtere dette.
Siden er flere missioner, der skulle hente de to astronauter hjem, blevet udskudt. Men nu – efter 286 dage i rummet – er de nu tilbage på Jorden.
Der vil gå lidt, før de vender tilbage til arbejde, siger programleder hos Nasa Steve Stich.
- De får fri fra arbejde i en tid, meget velfortjent. De kan tilbringe noget velfortjent tid med deres familier. Det har varet længe for dem, siger han.