Viralt22. juli 2024 (opd. 5. september 2024)

Tager selfies med deprimeret bjørn: - Stop det omgående!

Bjørnen er "tydeligvis ikke i humør til at blive fotograferet", lyder vurderingen fra den lokale sherif i Florida, hvor bjørnen for tiden skaber lidt for meget opmærksomhed
Sådan ser bjørnen ud, som politiet nu opfordrer lidt for interesserede lokale til at holde sig fra.
Sådan ser bjørnen ud, som politiet nu opfordrer lidt for interesserede lokale til at holde sig fra.
 Politifoto

Et sherifkontor i den amerikanske delstat Florida har i den forgangne uge opfordret folk til at holde op med at tage selfies med en "deprimeret" sortbjørn.

Det skriver New York Post.

- Denne sorte bjørn er en stresset og deprimeret citronskal, har sherifkontoret i Walton County skrevet på Facebook ifølge mediet.

- Han er tydeligvis ikke i humør til at blive fotograferet.

Den surmulende sortbjørn er blevet set under en telefonpæl langs en motorvej.

Ifølge sherifkontoret tiltrak den hurtigt opmærksomhed fra forbipasserende bilister.

Bjørnen virkede for nedtrykt til at løbe, da biler holdt ind til siden for at tage billeder af dyret.

Det fik nogle vovehalse til at komme endnu tættere på for at tage billeder.

Sponsoreret indhold