Tragisk ulykke: Model og DJ Courtney Mills dør blot 37 år gammel
LÆS OGSÅ: Mand vender hjem fra ferie og møder UHYGGELIGT syn i sin stue
Courtney Mills, australsk OnlyFans-model og DJ, er gået bort i en alder af blot 37 år.
Det sker som følge af en tragisk ulykke på den indonesiske ø Bali, hvor den unge kvinde faldt ned fra en balkon i et lejlighedskompleks, skriver Daily Mail.
Kvinden pådrog sig alvorlige kvæstelser og blev hastet på hospitalet, hvor hun gennemgik flere operationer - men hendes liv stod ikke til at redde, og hun døde to dage senere omringet af familie.
Courtney Mills, som har boet flere år i Indonesien, anså Bali som værende hendes andet hjem.
Og det var under et feriebesøg på øen, at den hjerteskærende hændelse, der har efterladt familie og venner i stor sorg, fandt sted.
- Hun var smuk, storthjertet og ubekymret. Hun levede livet til fulde, lyder det fra Courtney Mills mor til det australske medie Nine News.
Også agenturet That Sound Agency sørger over tabet af den australske DJ, der turnerede den australske by Melbourne rundt for at spille på natklubber.
- Courtney Mills var ikke bare en genial DJ, hun var hjertet i en enhver fest, en levende ånd, der forbandt os alle.
Se opslaget herunder: