Wauw! Denne SMUKKE strand på Maldiverne er selvlysende – og vi vil afsted nu!
Maldiverne er ikke kun kendt for sine kridhvide strande med azurblåt hav og farverige fisk.
De eksotiske øer i det Indiske Ocean har også en fortryllende strand, der ikke kun tager pusten fra dig om dagen – men mindst lige så meget om natten.
Stranden – og ikke mindst vandet – på Vaadhoo Island kaldes ”The Sea of Stars”, og det er med god grund.
Om natten lyser bølgerne på stranden nemlig op som en stjernehimmel – det smukke syn vil med garanti tage pusten fra dig.
Det smukke syn skyldes en naturlig kemisk reaktion, der kaldes ”bioluminescens”.
Den kemiske reaktion – og dermed den smukke blå farve – opstår, når en mikroorganisme ved navn planteplankton i vandet bliver forstyrret af oxygen.
Og når bølgerne slår ind på stranden, er det altså nok til at forstyrre planteplanktonet, som reagerer ved at blive lysende blå. Smukt ser det ud... Og ja… vi er klar til at tage af sted lige nu!