Nyheder8. februar 2019

Nicki Bille tiltalt i to sager: Vold, våben- og narkobesiddelse

Trusler mod en person med et luft- og fjedrevåben, besiddelse af kokain og vold mod en dørmand. Sådan lyder anklagerne mod fodboldsspilleren Nicki Bille
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/nicki_bille.jpg
 Foto: All Over Press

Sidste år har formentlig ikke været et af fodboldspilleren Nicki Billes yndlingsår, men nu tyder det på, at 2019 desværre ikke bliver meget bedre for ham.

Han er nemlig tiltalt i hele to sager. Det skriver BT, som har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Den ene af sagerne skete tilbage i oktober sidste år, hvor Bille skulle have truet en person med et 'luft- og fjedrevåben', for ifølge anklageskriftet at skabe 'alvorlig frygt' for en anden persons liv og helbred.

I samme sag er han også tiltalt for at have båret et våben på en uforsvarlig måde i bukselinningen. Politiet fandt derudover også 0,26 gram kokain på den 31-årige fodboldspiller.

I den anden sag er han tiltalt for vold mod en dørmand ved natklubben Level i København. Ifølge anklageskriftet skulle Bille have givet manden ét eller to knytnæveslag, så han fik et hævet, blå øje. Det skriver BT videre.

Det vides ikke, hvordan Nicki Bille forholder sig til anklagerne.

Artiklen fortsætter under billedet..

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_bille_i_kamp.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Nicki Bille er tiltalt i to sager (Foto: Ritzau Scanpix)

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår de forskellige retssager begynder. Men Københavns Byret vil formentlig næsten blive Billes andet hjem i den næste tid.

Vold, kokain og offentlig sex

Fodboldspilleren har generelt haft svært ved at holde sig på dydens smalle sti.

I 2009 blev han idømt 50 timers samfundstjeneste og 40 dages betinget fængsel i en voldssag.

I 2013 blev han anholdt i Norge efter at have smadret glas og spyttet på en ansat i en natklub og slået ud efter folk.

Forseelsen kostede en bøde på 8000 kr.

I 2015 bed han, under en bytur, en politibetjent i armen og modsatte sig anholdelse. Det blev takseret til 80 timers samfundstjeneste og 60 dages betinget fængsel.

I juni måned blev fodboldspilleren ved en domstol i fyrstedømmet Monaco dømt for vold, besiddelse af kokain samt for at have dyrket sex på offentlig gade.

Nicki Bille blev idømt en måneds fængsel samt en bøde på 5500 kr. for vold mod to kvinder.

Og i mellem jul og nytår blev Bille hårdt kvæstet, da han i sin lejlighed ved Sluseholmen blev skudt i armen med et haglbevær. Tre personer blev anholdt og sigtet for forsøg på manddrab.

Nicki Bille har spillet tre kampe på det danske fodboldlandshold. Desuden har han blandt andet spillet for norske Rosenborg og spanske Villarreal.

Hans seneste professionelle fodbold var i Lyngby fra 1. division, men klubben fyrede ham i slutningen af oktober.

Sponsoreret indhold