Nyheder30. oktober 2024

Voldsom oversvømmelse i Spanien: Mindst 51 døde

51 mennesker har mistet livet i den voldsomme oversvømmelse, der lige nu hærger det østlige Spanien
Kraftigt regnvejr har tirsdag skabt oversvømmelser i områder i det sydlige og østlige Spanien. Her er en gade i regionen Valencia. 
Kraftigt regnvejr har tirsdag skabt oversvømmelser i områder i det sydlige og østlige Spanien. Her er en gade i regionen Valencia.
 Foto: Eva Manez/Reuters

Mindst 51 er døde i oversvømmelser i det østlige Spanien.

Det rapporterer den spanske tv-kanal TVE onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nogle timer tidligere oplyste Carlos Mazon, der er leder for regionen Valencia, at der var fundet døde.

Men på det tidspunkt ønskede han ikke at fortælle hvor mange "af respekt for familierne".

En koldfront bevægede sig tirsdag på tværs af sydlige og østlige dele af landet og skabte oversvømmelser i byer og på veje.

Myndighederne i de værst ramte områder opfordrede borgere til at blive hjemme og undgå alle unødvendige ture ud af hjemmet.

Sponsoreret indhold