Nyheder23. december 2017

De kendte afslører: Vores værste jul

Et børnehelvede, en aften i skammekrogen og en uheldig omgang poker. Læs om de kendtes jul, der ikke gik som planlagt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gustav-2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Flere kendte løfter sløret for en jul, hvor ikke alt gik lige som ønsket.

Læs alle deres historier herunder:

Dennis Knudsen

https://imgix.seoghoer.dk/dennis-knudsen.jpg
 Foto: MIKAEL RIECK, DAN MARIEGAARD, PETER GROSEN, KASPAR WENSTRUP, CLAUS POULSEN

54-årige Dennis Knudsens værste jul var for fem år siden i Dubai.

– Man måtte ikke drikke alkohol, og det var en fuldstændig katastrofe at skulle sidde og spise middag og ikke kunne få en lille juleskid på, fortæller kendisfrisøren.

Jeanette Ottesen

https://imgix.seoghoer.dk/jeanette-ottesen_0.jpg
 Foto: MIKAEL RIECK, DAN MARIEGAARD, PETER GROSEN, KASPAR WENSTRUP, CLAUS POULSEN

For den 29-årige svømmedarling er det kun rigtig jul hvert andet år.

– Jul hos min mormor, hvor hele min mors side af familien er samlet, er rigtig jul. Alt andet er ikke rigtig jul. Der er bare nogle steder, hvor det føles rigtigt, og hvor der er rigtig julestemning. Resten bliver aldrig det samme, lyder det fra højgravide Jeanette.

Uffe Ellemann-Jensen

https://imgix.seoghoer.dk/uffe-ellemann-jensen.jpg
 Foto: MIKAEL RIECK, DAN MARIEGAARD, PETER GROSEN, KASPAR WENSTRUP, CLAUS POULSEN

Uffe Ellemann-Jensens værste jul er ikke sådan lige at huske.

– Den har jeg fortrængt, lyder det med et grin fra den 76-årige forhenværende udenrigsminister.

Jes Dorph-Petersen

https://imgix.seoghoer.dk/jes-dorph-petersen.jpg
 Foto: MIKAEL RIECK, DAN MARIEGAARD, PETER GROSEN, KASPAR WENSTRUP, CLAUS POULSEN

– Den værste jul var, da jeg var dreng. Den legetøjsbil, jeg havde ønsket mig, kom med posten to dage før jul. Jeg var hjemme, så jeg åbnede den. Min mor kunne se, at jeg havde åbnet den, og hun blev simpelthen så sur, at det var den eneste julegave, jeg fik, fortæller 58-årige Jes Dorph-Petersen.

Benedicte Balling

https://imgix.seoghoer.dk/benedicte-balling.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Den værste jul er tydelig i erindringen hos 41-årige Benedicte Balling.

– Det er mange år siden – før jeg selv fik børn. Mine storesøstres børn var små, og jeg kan bare huske, at det var et børnehelvede. Vi sad i en stue, hvor børnene løb igennem hele tiden, siger hun og fortsætter:

– Til sidst var det sådan, at andre børn åbnede mine gaver til min kæreste. Og kl. 23 sad vi alle og var trætte og sagde: ”Nu tror jeg, vi skal hjem!”, lyder det.

Ellen Hillingsø

https://imgix.seoghoer.dk/ellen-hillingsoee.jpg
 Foto: MIKAEL RIECK, DAN MARIEGAARD, PETER GROSEN, KASPAR WENSTRUP, CLAUS POULSEN

For den 50-årige skuespillerinde er det især en gang, hvor andestegen gik i vasken, som vækker skrækminder.

– Jeg går meget op i julemåltidet. Jeg troede slet ikke, at jeg var så knyttet til det, men det var jeg, og jeg blev helt ulykkelig, fortæller hun.

Kjeld Hillingsø

https://imgix.seoghoer.dk/kjeld-hillengoe.jpg
 Foto: MIKAEL RIECK, DAN MARIEGAARD, PETER GROSEN, KASPAR WENSTRUP, CLAUS POULSEN

Godt nok har han en baggrund som generalløjtnant – men når familien Hillingsø fejrer jul, er det bestemt ikke altid, at det 82-årige overhoved får det, som han ønsker.

– Jeg forsøgte at arrangere bordsætningen, og da de så ikke gjorde, som jeg sagde, hævede jeg stemmen. Det var en fejltagelse, en dyb fejltagelse! siger Kjeld Hillingsø med et smil.

– Jeg mente, at det var mig, der skulle bestemme. Det var det ikke – det var børnebørnene. Slut. Og så blev jeg sat hen i krogen og kunne holde min kæft, lyder det.

Gustav Salinas

https://imgix.seoghoer.dk/gustav-salinas_1.jpg
 Foto: MIKAEL RIECK, DAN MARIEGAARD, PETER GROSEN, KASPAR WENSTRUP, CLAUS POULSEN

– For nogle år siden spillede jeg poker med mine brødre. Vi satsede alle sammen 4000 kr. Jeg havde vundet, men så tabte jeg det hele bagefter, siger den 27-årige personlige træner og fortsætter:

– Det var en dårlig jul! afslutter han.

(Foto: Mikael Rieck, Dan Mariegaard, Peter Grosen, Kaspar Wenstrup, Claus Poulsen)

Sponsoreret indhold